Jeg er absolut ikke en social type. Jeg har altid nydt at være alene, og da jeg var barn, brød jeg mig ikke så meget om andre børn.
Dermed ikke sagt, at jeg ikke kan fungere social, for det kan jeg 🙂
Jeg vil oftest bare hellere være hjemme, eller alene, end jeg vil ud blandt fester, venner, og andre sociale sammenkomster.
hvorfor må man ikke være asocial?
Jeg ved godt at man selvfølgelig har lov til at være som man er, men jeg får bare tit at vide, at jeg burde komme mere ud, se nogle flere mennesker.
Jeg føler mig helt alene med denne trang til at være asocial især i perioder, hvor jeg kun lige kan overskue min kæreste, eller min mor. Selvom jeg godt kan li at være alene, vil jeg også elske at blive forstået for det.
Er der andre der har det som mig, eller er jeg bare ”the missing link”?
Må hellere tilføje at jeg altså ikke lukker mig totalt inde og sidder i et mørkt værelse alene, men jeg føler ofte at den digitale og skrevne kommunikation er nok til mig. F.eks. over sms eller msn.