Veninder.!

Hej piger..
Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte. men et sted skal det jo være.
Jeg og emmas far gik fra hinanden i november 06. jeg flyttede til slagelse med Emma.
Jeg kendte INGEN her i byen. men begyndte hurtigt at snakke med en pige herfra, vi blev super gode veninder, og havde det virkelig godt med hende. i min opgang bor en anden pige, som nu har 4 helt fantastiske unger… <3<3
hende snakker jeg også godt med, føler jeg da selv, kan smadder godt lide hendes humør, og glæde.
Nårh men hende den anden pige fra byen har en søster, som på det tidspunkt overhoved ikke kunne med (altså de 2 var mega uvenner)
Da jeg ikke kender hende vælger jeg at lade som ingenting.
Der sker så en masse pis, og min venindes søster er konstandt på nakken a mig.
Idag var jeg så nede hos min under- under-bo, og der kom hende søsteren så forbi. Hun fik et mega flip på mig, svinede mig til, og sagde en masse. Det gør jo ondt at blive beskyldt for at sige en masse lort om et menneske man ikke kender, så da jeg kom op gik det helt galt. Blev bare så ked a det. Min veninde fra byen (søsteren til hende som svinede mig til) blev mega sur på mig, fordi hendes søster havde skrevet alt mulig til hende som jeg sku havde sagt.. 🙁 Veninden fra opgangen, valgte at blande sig uden om, men grinede hver gang jeg prøvede at forsvare mig selv..
Det vil sige. veninde fra byen, sur over en løgn, veninden fra opgangen, jah. ikke rigtig en veninde, da jeg ikke syns det er fair at give udtryk for at det ikke er min skyld over for mig men at grine når andre sviner mig.

Nu har jeg ingen veninder mere. og det gør mig selvfølig rigtig ked a det.
Kæmper for min uddannelse, min datter, mit forhold med kæresten, og samarbejdet med emmas far..
Har ingen famillie der støtter mig, snakker slet ikke med nogle mere.
Vil jo bare have veninder!! Som alle andre har:( Ved ikke hva jeg har gjort galt, om det er min skyld alt sammen, eller…

Hvad ville i gøre i den situration.?
Jeg skal måske flytte til Køge i næste måned, hvis jeg da får indskudet.
Syns bare alt er så hårdt for tiden, svært at være der 100% for ens barn når man går og er ked af det og ingen har at snakke med om det. UDEN DET KOMMER VIDRE.!

Undskyld stavefejl..