-
Indlæg
-
når man er dødeligt syg?
Ja nu har jeg længe ville oprette denne tråd, men været meget nervøs for det, da jeg vidste det nok var et emne der ville træde nogle over tæerne. Men nu er jeg blevet opfordret til det, og nu må det så briste eller bærer.
Men ja, jeg forstår ikke hvorfor virkelig syge, især dødeligt syge får børn. Nu har jeg selv mistet min far da jeg var 13, og det kommer jeg mig da aldrig nogensinde over. Det er da det værste jeg nogensinde har oplevet. Jeg græder stadig ret tit over det, fordi det bare skal ud. Derfor er jeg meget uforstående overfor at man planlægger og sætter børn i verden som man ved med stor sandsynlighed mister sin mor/far tidligt. Ja man kan måske give barnet nogle år med kærlighed, men den sorg det er at miste en af sine forældre er forfærdelig. Så jeg forstår det ik. Ved ik om jeg giver mening men nu fik jeg da lagt tråden ud.Jeg er både for og imod. Jeg syntes det er svært at have en mening om, og man kan jo i princippet dø imorgen, selvom man ikke er konstateret dødelig syg.
Jeg synes ikke det er svært.. Jeg er selv forældreløs og ved hvad det vil sige at miste – den sorg vil jeg aldrig bevidst bære at “give” til andre..
Så ja er jeg syg og ved jeg højst sandsynlig ikke vil leve til mit barn/børn er voksne og kan klare sig selv MÅ jeg bare tilsidesætte mine egne egotiske behov..
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.