Mathias’ vej til verden. Fødselsberetning.

Her kommer min fødselsberetning, fra da Mathias kom til verden onsdag d. 3 december 2008.

Tirsdag d. 2 December 2008:
Vi skulle til kontrol for svangerskabsforgiftning på Hvidovre hospital kl 12.15.
Her får jeg tjekket blodtryk, kørt CTG og tjekket urin.
Det er det samme som det har været de sidste par uger, lidt forhøjet blodtryk, 3+ i urinen, men lillebror hygge sig i maven og har det super godt.
Vi havde aftalt med lægen sidst at de ville se om de kunne tage vandet idag, så det prøvede de. Men uden held.
Vi sætter os og venter på at lægen skal komme og finde ud af hvornår jeg skal have et planlagt kejsersnit, da vi er blevet enige om at det skal det være, så han kommer ud, uden at få det skidt i maven.
Lægen kommer lidt efter og han prøver at finde en tid til kejsersnit hurtigst muligt.
Han kan dog først give mig en tid til om en uge, altså d. 9. december 2008.
Lidt øv at der er så lang tid til, men heller det end at gå i det uvisse.
Han siger dog at hvis jeg går i fødsel før, så må jeg jo godt føde selv. Og at det jo ville være det bedste.
Og han fortælle at hvis vi skal have flere børn, bliver det jo så med PKS, da jeg så har to kejsersnit med mig.
Vi tager hjem og nu skal vente tiden så bare overståes indtil næste uge.

Om aften da vi sidder midt i maden, med en kammerat, får jeg lidt niven og jagen i underlivet, som hiver ned mod bækkenet, men tænker ikke noget videre over det, da jeg tænkte at det kunne være fordi jordmoderen havde rodet lidt ved mig tidligere på dagen.
Jeg går i seng omkring kl 21.
Da kl er ca. 23, vågner jeg ved at det er blevet lidt værre og jeg kan ikke rigtig sove.
Jeg står op og går i stuen for at læse og se lidt tv.

Onsdag d. 3 December 2008:
Klokken nærmer sig 2.30 og jeg beslutter at ringe til fødegangen, da der er ca 10-15 min i mellem hver ve og jeg er nu ikke så meget i tvivl om at det er veer der sætter ind. Jeg får afvide at jeg skal prøve at få slappet af og tage et langt bad samt lidt panodiler.
Vi aftaler at jeg skal ringe igen når der er fast 10 min i mellem.
Og kl 5.30 ringer jeg så igen, her får jeg beskeden at vente lidt endnu, indtil der er ca 5-6 min i mellem og de varer lidt over 1 min ad gangen. Jeg er i godt humør og jordmoderen mener sagtens at jeg kan vente lidt.

Ved 6 tiden snakker jeg med min far, for at fortælle at han kan sige det til mor og at hun kan ringe når hun er stået op, ellers ville Kim ringe senere.

Kort efter får jeg meget smerte i maven og den er vedvarende og tiltager ikke som ved en ve.
Vi skynder os i tøjet og Kim ringer til FG (6.14) og siger at vi er på vej.
Lucas bliver hentet af vores kammerat Jan, kl 6.20.
Og vi drøner afsted, med fuld fart.

I bilen græder jeg meget da smerten tiltager yderligere.
Halvvejs derude, mærker jeg nået som føles som om det presser og Kim kører til.
Derude løber Kim ind og vækker hele kontoret, som kaster deres kaffe fra sig da de kan hører mig skrige ude fra bilen. De kommer løbende og slæber mig ind, jeg kan ikke gå af bare smerte og kan ikke få luft. (Kl er ca 6.45)
På briksen undersøger de mig, mens Kim parkere bilen.
De kan mærke at jeg ikke er åben og de kan ikke finde livmorhalsen på mig.
Samtidig prøver de at finde lillebrors hjertelyd, men det kan de ikke.
De tilkalder lægen, som bare siger at det skal være et kejsersnit, dog i fuldnakose.
Kim går ud og ringer til min mor kl 6.55, og derefter kører vi afsted til operationsstuen.
Kim vælger at han ikke vil med ind og være tilstede så han venter uden for.
Det eneste jeg tænker på er at komme væk fra smerterne og at der bare ikke må være noget galt med lillebror.
Mens vi venter på at alt er klart, finder de hans hjertelyd og den er helt fin. (Kim får også denne besked)
og det beroligere mig lidt, men smerten er meget slem.
(Og så faldt jeg i dyb søvn af nakosen)

Kl 7.16 er Mathias født og Kim får kort efter lov til at komme ind til ham. Han fik lidt ilt et kvarters tid for lige at komme overpå, men ellers er han bare en perfekt lille baby på 3570g og 50cm.
Jeg ligger med alt hvad jeg har i maven uden for operations snittet, da de er ved at tilkalde en læge som skal komme og sy mig sammen.
Det viste sig at mine mange smerter skyldes at mit gamle ar i livmoder var sprunget op, ved hjælp fra veerne og at Mathias lå med hoved ude i bughulen på mig, samt at fostervandet også var røget derud.
Derud over var der kommet en flænge på min blære så den også skulle syes sammen igen.
Efter næsten 2½ time, kommer jeg på opvågningen, sammen med Kim, Mathias og min mor.
Jeg får ham op hos mig næsten med det samme og vi skal lige ligge lidt her inden vi kan komme op på barselsgangen men det går rimeligt hurtigt.
Vi får afvide hvad der er sket og de fortæller mig at jeg skal have karteter i 10 dage, pga min blære, men at alt ellers ser fint ud.
De fortæller også at jeg heldigvis ikke have mistet noget blod som sådan, de havde ellers haft tilkaldt en der kom med noget, hvis det skulle blive nødvendigt.
På barselsgangen hygge vi og jeg prøver at få slappet lidt af og komme mig oven på det hele.

Kim henter Lucas fra BH og kommer derud med ham.
Han er så stolt og glad for sin lillebror.
Om aften kommer min mor, far og lillebror også derud.

Senere kommer en læge og kigger på mig, hun fortæller at jeg er en meget stærk pige, som allerede ser forbavsende frisk ud. Jeg har fået min almindelige farve tilbage og ligner ikke en der har været sådan en tur igennem.
Jeg skal have noget pencilin, pga det grønne fostervand i bughulen og for at forebygge underlivsbetændelse, da jeg er mere udsat pga mit kateter, det skal jeg tage til og med lørdag aften og det bliver skønt ikke at skulle tænke på det mere.

Jeg tror at jeg denne gang var mere psykisk forberedt på at skulle have et akut elller planlagt kejsersnit og jeg grad heller ikke på samme måde som dengang jeg blev kørt ned til kejsersnit med Lucas.
Jeg grad nok mest af smerte denne gang. Tror at tanken om at de nok skulle få ham ud og at han nok i skulle få det godt, var hos mig pga, jeg stolede på dem efter sidste gang.

Nu er vi så kommet hjem og imorgen onsdag d. 10 December skal vi til PKU/hørescreening kl 10 og på fredag har jeg fået en tid til fjernelse af mit kateter. Det bliver så skønt, at kunne komme ud og gå nogle turer i stedet for at sidde herhjemme, eller have en sexet hofteholder på bare jeg skal ned til bilen for at kører ud til hospitalet.

Nåå det var min historie. Kan godt være noget er glemt og noget virker rodet, men tror i helhed at det er min fortælling.