-
Indlæg
-
Jeg synes det er en lidt stille aften på UngMor, så lad os fortsætte lidt i samme tone. Lad os holde det lidt stille og roligt.
Derfor vil jeg gerne høre, hvornår I sidst har grædt, og hvorfor? Var det af lykke, glæde, frustration, sorg….?
Jeg græder hver dag pga hormoner.
Men i dag græd jeg fordi jeg fik at vide af en JM på fødegangen, at jeg skal ligge ned hele tiden (pånær når jeg skal på toilettet) og det synes jeg lige på det tidspunkt var rigtig strengt… Selvom jeg jo udemærket ved det i forvejen, så det må igen være noget hormon-halløj 🙂
@Josnaj wrote:
Det gør jeg hver eneste dag,,
Det hjælper tit en del nu hvor jeg døjer m slem depre
Får du behandling til din depression? Altså ikke kun piller men også samtaler?
i dag da jeg skrev min dagbog, blev bare så bitter
og så da jeg så en film med en kvinde der fødte … tudbrølede fordi mine hormoner sidder udenpå tøjet *G*
@Tracey wrote:
Jeg græder hver dag pga hormoner.
Men i dag græd jeg fordi jeg fik at vide af en JM på fødegangen, at jeg skal ligge ned hele tiden (pånær når jeg skal på toilettet) og det synes jeg lige på det tidspunkt var rigtig strengt… Selvom jeg jo udemærket ved det i forvejen, så det må igen være noget hormon-halløj 🙂
Det ER da også enormt tarveligt! Men heldigvis tidsbegrænset!
@prinsessekage wrote:
i dag da jeg skrev min dagbog, blev bare så bitter
og så da jeg så en film med en kvinde der fødte … tudbrølede fordi mine hormoner sidder udenpå tøjet *G*
Dagbogen er bare et rigtig godt sted at læsse af. At få det ned på skrift kan virkelig hjælpe til at se tingene i et andet perspektiv.
@Josnaj wrote:
Ikke inu men begynder på behandling den 31 marts .. 😥
Det er er HELDIGVIS ikke så lang tid til – selvom det må føles som en evighed for dig 🙁
sidst jeg græd var i lørdags.
Dennis havde lige hentet William og jeg på sygehuset og da vi kom hjem gik jeg i bad og dennis kom derud til mig. Han gav mig et kram og så kom alle følelserne frem fra opholdet på sygehuset. Dennis blev helt forskrækket da han så jeg græd. Jeg følte mig endelig hjemme og sikker og på den anden side af alt det her sygdom så følelserne kom bare ud. Jeg følte mig tryg.
@christinah wrote:
sidst jeg græd var i lørdags.
Dennis havde lige hentet William og jeg på sygehuset og da vi kom hjem gik jeg i bad og dennis kom derud til mig. Han gav mig et kram og så kom alle følelserne frem fra opholdet på sygehuset. Dennis blev helt forskrækket da han så jeg græd. Jeg følte mig endelig hjemme og sikker og på den anden side af alt det her sygdom så følelserne kom bare ud. Jeg følte mig tryg.
Jeg kender godt den facade man sætter op, og hvis der så er en der giver bare en smule omsorg, så smuldrer den totalt. Det er dejligt, at du har en at græde ud hos, og at han selvom han blev forskrækket over din reaktion gjorde dig tryg i dine tårer.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.