Organdonation og livstestamente?

Jeg vil gerne være organdonor – vil jo selv gerne modtage fra andre, hvis det skulle blive nødvendigt 😉

Jeg har taget stilling og jeg er organdonor med fuld tilladelse.. 🙂

Jeg har endnu ikke taget stilling….

Jeg ved ikke… Emhm… Altså… – Jeg vil gerne have, hvis jeg selv står og får brug for det, og vil også gerne have at mine nærmeste modtager, hvis der sker noget med dem…..

– MEN… Jeg har det bare underligt med at der er nogen der skal skære mig op, når jeg er død, og tage mit hjerte, lunger og andre organer…. 😕

Jeg ved ikke helt….

Jeg er organdonor med fuld tilladelse og har været i det i 11 år nu, tog beslutningen da jeg var 15, men kan først blive tilmeldt som 18. Mine pårørende ved det og acceptere det.

Livstestamente er jeg også medlem af, og de må intet gøre for at holde mig i live eller forlænge mit liv mht til dødelige sygdomme osv.

Har taget beslutningen pga at jeg netop ikke skal bruge mine organer til noget efter min død, og kan de evt forlænge andres livsværdi, så hellere det end ormene får det.

Har også selv taget beslutningen, da jeg ikke føler at mine pårørende hvad enten det er min mor eller min datter der skal stå med så tung og grum en beslutning.
Jeg vil brændes og i de ukendtes, da jeg ikke skal være til byrde for andre efter min død. Dem som vil huske mig behøves ikke et gravsted for at gøre dette.

Jeg er organdonor, de må tage alt fra mig.. Det har jeg været i mange år.. jeg har haft det tæt inde på livet (familie) og hvis man ønsker nogen skal have det (eller hvis man selv får dårligt hjerte vil man jo gerne have et nyt for at overleve) så synes jeg KUN det er fair at man selv er donor.. man kan ikke tage uden selv at give..!