ville i også blive skuffet???

hmm ja hvor skal jeg starte, jeg er skuffet og ked af det, måske også en lille smule vred… 😥
det er sådan at kæresten, har ja entenlig er det ikke forkert, men bestilt nogle ting til ham selv for 4000 kr, altså entenlig syns jeg det er mange penge at bruge på de ting ( skudsikker vest som han i forvejen har 3 af, nogle bælter og nogle briller som han skal bruge på arbejdet.. han er soldat) men hvis han mener han skal bruge det er det okay syns jeg… vi står ikke og er på røven og magler de penge kan saktens klare os uden, og jeg har lige fået en opvaskemaskine af ham til samme pris, så det er ikke at han bruger nogle penge til sig selv…
det er bare det at han har bestilt de ting for en lille måned siden unden at fortælle mig det, i går aftes går jeg så ind og tjekker vores netbank som jeg jævntlig gør og kan så se at der er trukket de penge til et firma jeg ikke kender, tænker først at det må være en fejl… ringer ( han er på skole i jylland) så til ham og spørger om han kender noget til det, først siger han nej, 2 sekunder efter siger han at det var nogle penge han havde brugt… spørger ham så hvorfor han ikke har fortalt mig det, og hvad han har brugt dem til… ham svare ikke rigtig på det…. jeg lægger på for jeg ved ikke hvad jeg skal sige til ham…
10 min efter skriver han ” undskyld skat” skriver så hvad han undskylder for da han ligesom ikke havde fortalt hvad han havde brugt dem på…. han ringer mig op og fortæller mig det så, jeg siger til ham at jeg er skuffetikke over beløbet selv om jeg syns det er mange penge, men at jeg ikke kan forstå at han ikke har fortalt mig det og gjordt det bag min ryg… han siger at var bange for at jeg ville blive sur ( har haft mange homoner, derfor også humørsvinger) spøger ham om han havde regnet med at jeg ville klappe i mine hænder og syns han er fantastik???
jeg har brugt meget tid på at fortælle at det vigtigste for mig i et forhold er ærlighed, bliver så bare vildt skuffet og ked af at han holder det hemmeligt for mig, bekymre mig for om han så ville undlade at fortælle sandhenden en anden gang…
jeg kan godt mærke at han er ked af det og han har undskyldt mange gange, fortalt mig at han elkser mig og at jeg ikke må gå fra ham ( og det har jeg ikke tænkt mig, elsker ham) men er bare heller ikke helt klar til at tage i mod den undskyldning endnu…
er det bare mig og mine homoner der går amok eller er der nogen af jer der ville have det på samme måde????

knus en fortvivlet christina