Føler han skam over mig? Eller?

-For det første, måske det er en forkert side at smide det her op på, men jeg har lige “en lille ting” som jeg vil høre jeres mening om!

Kort: Mor og far er gift, har en søs på 22 som bor ude. Jeg bor os selv i lejlighed, 5 min fra de gamle.
Jeg har aldrig haft et godt forhold til min far. Er blevet mobbet ud af flere forskellige skoler og i den forbindelse har jeg kun haft støtte i min mor. Jeg har altid været overvægtig, og der har det os kun været min mor som har støttet mig. Jeg har tidligere i mit liv gjort ting jeg har fortrudt, hvilket har skabt kaos mellem mig og min far. Vi har haft sindssygt mange skænderier der er endt ud i han bare kørte sin vej..
Jeg fik en sød kæreste i 2006, ham og mine forældre var “super gode venner”, og det løsnede lidt op på forholdet mellem min far og mig. Ham min kæreste og jeg, gik fra hinanden i 2007, og derefter kom der lidt småproblemer igen.
Jeg flyttede hjem til mine forældre i en periode, og ville derefter tættere på dem at bo, fordi min mor betyder meget for mig.
Jeg fandt en lejlighed i dec. 2008, desværre var der meget fugt i, og kort efter fandt jeg ud af jeg var gravid. Ny lejlighed kom til og beslutnignen om at beholde barnet!
Jeg gik selvfølgelig til min mor, i og med vi har det så fantastisk sammen. Da jeg var omkring 7 uger henne, sagde min mor det til far, og hans kommentar var “det undrede ham ikke”. Jeg havde/har en del gener i min graviditet som f.eks. kvalme, meget ondt i maven og ryggen.
Det har gjort min mor har været mere opmærksom på mig, og har spurgt om ikke jeg ville hjem til dem og sove. Det har jeg takket da til, da jeg står alene med alt.
Min far begynt i slutningen af dec at skrænte lidt med ondt i ryggen og vi var mere eller mindre enige om han gjorde det “i sjov” for at få opmærksomhed, men desværre har det vist sig det er en discos. Han har dage hvor han kan alt og lege supermand andre dage kan han intet. Det var grunden til vi ikke kunne forholde os til det, og en undskyldning har han bestemt fået!
Men, her de sidste 2-3 mdr. har min far, sagt jeg IKKE må komme hjem til dem hver weekend. Jeg skal simpelthen spørge ham om lov, og fortælle hvornår jeg tager hjem igen. osv osv.
Sidste weekend skulle jeg passe hans hund. Jeg gjorde deres bil ren, hele huset skinnede da de kom hjem! – jeg fik ikke så meget som et tak fra ham!
Så i onsdags var jeg hjemme pga smerter i underlivet og mor spurgte om ikke jeg ville med hjem. Jeg ringer så og spørg min far om lov, og det resulterer i at han sidder og råber og skriger af mig, og om ikke snart jeg kan forstå han har brug for lidt fred for mig.. Jeg begyndte at tude og smed på!
Torsdag kom han og satte lamper op, uden jeg havde bedt ham om det. Han ringede dog inden og sagde at jeg virkelig måtte forstå han ikke sov om natten, havde det godt osv. Men, hvad kommer det mig ved? Jeg hygger bare med mor, hjælper hende med det huslige, går med hundene og sådan.. Så jeg kan ikke se problemet! Men han spørg så om ikke jeg ville med hjem. Det svarer jeg ja tak til..
Han spørg så lørdag hvornår jeg har tænkt mig at tage hjem igen og svarer lørdag hvis mor og mig har fået lavet budget da jeg skal i banken mandag.
Da klokken bliver 14.30 lørdag, tager vi ned til min søster og er først hjemme 19.30. Derefter skulle vi lave mad, gå med hundene og først kl 22. var vi færdig med budget. Mor gad ikke køre mig hjem der, så hun bedte mig tage sofaen. Far tændte helt af. Virkelig. Han var sur over jeg blev der når vi havde en aftale om jeg skulle hjem lørdag.

I morges da jeg så stod op, sagde vi ikke et ord til hinanden – jo mor og mig. Men far sagde intet!
Mor kørte mig så hjem. Og nu er jeg begyndt at gå og tænke lidt over tingene..

Er han begyndt at føle skam over at hans datter på 19, bliver gravid, og ikke engang er sammen med faren!? At jeg vælger at tage en beslutning som er imod familiens “råd”?
Han har hele tiden kommet med stik kommentarer som “ja, R sidder sikkert bare på jernkroen og drikker” og “du kunne os bare samle de stænger så havde du kunne spare en masse!” Sådan flere forskellige ting har der været hele tiden. Virkelig nedladende ting!
Jeg tager tit hjem fra dem og er virkelig ked af det.
Er han jaloux over opmærksomheden desværre falder på mig og maven? Eller føler han bare skam?!

Det skal lige understreges at min søster, er og bliver fars pige. Hun må komme og gå som det passer hende. Bare ikke mig 🙁

Sorry det blev lidt langt. Men er dybt frustreret og oveni ked af det!!