ang abort?

hej alle søde mennesker..

sidder helt alene hjemme og så tænker jeg lidt på noget..

for ca 1 år siden(lige efter jeg blev opereret) blev jeg gravid..
egentlig var det et “uheld” men ikke helt min skyld for lægerne fortalte at jeg ikke måtte ta p-piller fordi at min mave ikke ville kunne klare de homoner der var i.. og de sagde også at jeg ikke ville kunne blive gravid helt af mig selv.

så der stod jeg en dag med en positiv test i hånden, først sagde lægerne at jeg var gravid ude på livmoderen men at de lige ville vente nogle uger så jeg kunne blive scannet ordenligt. da jeg så kom derind sagde de at det var en helt normal graviditet ! puha.. på den ene side var jeg overlykkelig for jeg “kunne” jo ikke få børn på normal vis men på den anden side var min kæreste slet ikke klar til at blive far og jeg var uden job fordi jeg var sygemeldt på grund af operetionen. jeg aftalte med lægerne at jeg ville tænke over det. og det gjorde jeg hele tiden, jeg græd og græd fordi jeg var så vildt forvirret og den ene læge sagde det ene og den anden noget andet(mht til om jeg ville kunne få børn efter evt abort)

en dag skulle jeg ind og scannes for at se om det hele var iorden og de sagde at alt ikke så normalt ud og at barnet muligvis kunne blive født med handicaps. de kunne ikke sige i hvilket omfang
og dagen før det aftalte kæresten og jeg at vi ville beholde barnet fordi at lægerne sagde sagde at jeg højst sandsyneligt ikke ville kunne blive gravid igen! det var godt nok hårdt, men til sidst valgte jeg abort fordi jeg synes det ville være egoistisk at mig at sætte et barn til verden der kunne være rigtig sygt..

efter aborten var jeg lidt trist og ville ikke snakke med nogen og så her et år efter kommer det hele lige pludselig frem igen, mest fordi folk der ved det endelig tør spørge indtil det.. altså jeg er ikke direkte ked af det, jeg føler mere at det hele er så underligt fordi jeg faktisk kunne være mor nu, jeg fortryder ikke abort fordi at der ville måske ikke være så meget plads til en lille på det tidspunkt, men alligevel er det øv fordi mine chancer for at blive gravid og blevet gradvist forringet.. 🙁

jeg føler mig nogen gange som en dum kæll… fordi jeg “bare” valgte et barn fra, tænk hvis nu der intet var i vejen med det og så føler jeg lidt at jeg har skuffet mig selv fordi jeg er af den mening at man skal tage ANSVAR for sine handinger.

nogen der har fået en abort og har det på samme måde? eller hvordan har du det?

Mvh kristina