Ung mor vs. "ældre" mor?

God så.
Jeg og min kæreste har været sammen i snart 2½ år, og vi har været omkring det med familieforøgelse et par gange, men vi er lige nu enige om at der er mindst 2 år til vi kan begynde at forsøge på sådan noget, både på grund af uddannelse og økonomi, men også fordi manden ikke helt er klar til det endnu, og det vil jeg hellere respektere, end at tvinge ham til noget, og så risikere han smutter når jeg er allermest højgravid.

Så tænker jeg jo, at jeg rigtig gerne vil have familie i en tidlig alder, både fordi det er en nødvendig del af min identitet, jeg tror ikke jeg vil kunne komme til at føle mig “hel” eller fuldendt før jeg har fået en familie.
Men så tænker jeg så også lidt på de ting man kommer til at nedprioritere de ting man prioriterer som kærester – rejser, weekendophold, dig-og-mig-ting og sådan noget, og jeg ved ikke rigtig hvordan man vælger hvilken vej man gerne vil gå?
Jeg synes det er enormt svært at tage stilling til om man er klar til at give afkald på at tage på spontane afbudsrejser, eller beslutte at tage i biffen om 1½ time, tage på weekendophold eller smutte en tur til tyskland og købe stort ind, bare for at nævne nogle af de ting man af og til foretager sig spontant.

Hvordan har I valgt hvordan I prioritere da jeres barn meldte jeres ankomst? Og valgte I at blive ung mor, eller var det noget der “bare naturligt skete”?