vil jo godt være en familie….

hey tøser…
jeg er jo ikke sammen med drengenes far vi har prøvet et par gange men alligevel har vi det rigtig godt sammen når vi ses og kan lave alting sammen og er rigtig gode venner men savner og tænker da stadig meget på ham og han vil virkelig gerne have vi kommer til at være sammen igen men han mener vi mangler en snak om hvordan det hele skal køre og derfor det går galt hver gang…

så derfor har vi snakket om vi vil tage snakken imorgen og tirsdag og se hvad det fører til for drengene blir jo også snot forvirrede hvis vi blir ved med det her frem og tilbage og er jo også bare rigtig synd…

jeg ønsker jo og være en famile det gør han også men han irriterer mig bare rigtig meget nogle gange men ja sådan er det vel i alle forhold er jo ikke altid en dans på røde roser eller en lyserød sky ved godt man kan have op og nedture i forholdet….

men hvis vi skal prøve igen skal det jo være for allersidste gang så det skal være enten eller også må vi begge jo bare kæmpe for at vi forbliver sammen og snakker om tingene når der er noget…

hvad mener i om det hele tror i vi kan hvis vi begge ønsker det eller skal jeg droppe tanken og bare have det på den måde vi har det nu???

og hvis vi beslutter at prøve igen skal vi bo hver for sig og måske på et senere tidspunkt flytte sammen men ikke foreløbig…