Imorgen..

Imorgen starter min basse i vuggestue- hvor er tiden blevet af?:) Jeg syntes det er rigtig svært at forholde sig til, selvom jeg syntes Konrad er helt klar til at starter er det mere mig selv jeg er bekymret for;-)

Vi har været så heldig at få Konrad i den vuggestue vi allerhelst ville have, og på en stue med nogle fantastiske pædagoger, så det kunne faktisk ikke være bedre. Jeg er på ingen måde bekymret for at han skal være dernede, for jeg ved hvor godt de passer på ham. Men jeg har bare den største knude i maven over at han nu næsten kommer til at se pædagogerne mere end mig og hans far i hverdagen, nu har jeg gået hjemme med ham i snart et år og tanken om at jeg nu ikke har mulighed for at se hamså meget som jeg gerne vil syntes jeg er rigtig svær, jeg har slet ikke lyst til at min barsel skal slutte:(

Bliver det bedre efter noget tid? Vænner man sig til at undvære sit barn så mange timer hver dag?