hvis nu jeg gik bort.

sad i går aftes og tænkte… tænk nu hvis jeg gik bort før tid, hvordan ville min børn reagere, hvem skulle nu gøre alt det jeg gør for dem, hvem skulle nogensinde elske dem så højt som mig… mange tanker kredsede sig.

så skrev jeg dette, så de vidste lidt om hvad mine følelser var for dem, hvis uheldet skulle være ude, har tænkt mig at lave en mappe til dem hver og skrive alle mine tanker, følelser og oplevelser ned jeg har sammen med dem, og så kan de få dem når de bliver ældre 🙂

til min datter:
En sommer så varm og ulidelig, gik jeg rundt med min store mave, den indeholdte noget så yndigt, nemlig min datter. En let sommer brise ramte mig den 18. juni kl. 13.32, den smukkeste engel blev født, hendes hovede var dækket af det fineste mørke hår hendes øjne var skinnende blå, som den smukkeste juvel, og hendes hud var gylden som sandet i sahara.

Mit liv ændrede sig brat, og en følelse af uovervindelig styrke og kærlighed ramte mig, det smukke uskyldige pige barn lå så fredfyldt i min favn, med en vægt på 2935 gram og en længde på 49 cm, var dette lille væsen pludselig det mest dyrbare jeg ejede og har.

hun voksede som en sommerfugl, smukkere og smukkere blev hun, tiden gik utrolig stærkt, men de minder vi har skabt er gemt, gemt dybt inde i mit hjerte, og her er der plads til mange flere.

tænk at hun nu er 3 år, så selvstændig, og stadig så hjælpeløs, jeg som hendes mor vil altid stå et skridt bag ved hende, gribe hende når hun falder, støtte hende når hun fejler, elske hende højere end nogen anden kan, Jeg er hendes mor, hendes ven, og jeg kunne ikke være mere stolt, Maloucca hedder hun og hun er MIN datter. <3

Elsker dig så inderligt højt skattepige <3

Til min søn:

Det var den koldeste vinter længe, og jeg gik kun og ventede, jeg ventede 2 lange dage mere end forventet, og endelig ville den dejligeste lille prins også til verden, det viste sig at skulle gå rygende hurtigt, i løbet af 1½ time, kom den smukkeste lille baby dreng til verden. Solen var brudt igennem skyerne og lavede det pæneste skær i den ny faldne sne, der var ikke meget sne, men nok til at det så ud som millioner af diamanter. Det var den 19. december og kl. var 10.31, og i mine arme lå den mest lyserøde lille rynkede dreng med gyldent krøllet hår, øjne så blå at man næsten blev blændet, han var utrolig smuk. en vægt på 3584 gram og en længde på 53 cm. Det slog mig straks at her lå mit helt specielle barn, et barn så unikt og så charmerende, han har det dejligeste smil, og er altid glad, trods nedsat hørelse og dårlige led er han min helt egen supermand, der er intet der kan slå ham ud, han er noget ganske særligt, vidre undersøglser bekræftede kun dette, min babys kranie plader vokser modsat sammen end “normalen”, dette betyder heldigvis ikke noget, han hører bare med til sjældenhederne.

Min lille mand har travlt med at vokse, men tager alt i sit eget tempo, han er livsnyder ligesom sin mor.

Lille skat, du er mit mirakel af liv, alt er gået modsat end forventet, men heldigvis kun til det bedste, Jeg elsker dig indeligt højt, det er ganske ubeskriveligt, jeg er så stolt over at have en søn så evig glad og nem som dig, du har mit hjerte for evigt.

Jamie hedder han og han er MIN søn <3