Idag er en daarlig dag..

For praecist 5 aar siden idag mistede jeg min lille engel og jeg kan virkelig godt maerke at det at vaere gravid paa netop denne dag slet ikke er noget min hjerne kan haandtere..

Her er kl. 10 netop nu og paa det tidspunkt for 5 aar sammen fik jeg lagt den foerste pille op.. kl 18.15 blev hun fodt. Jeg kan slet ikke forstaa det er 5 aar siden – halvvejs til at vaere et aarti siden.

Den dag staar bare malet som den dag jeg ikke bare mistede min datter, men ogsaa mig selv. Havde aldrig foer det troet at ens liv og hele ens personlighed kunne aendres saa hurtigt, paa en enkelt dag.

Idag er svaer.. Bebe er doven og bevaeger sig ikke saa meget som normalt – jeg gaar konstant i panik. Min hjerne er lukket helt ned for at bebe nok bare har en doven dag, som saa ofte foer. Jeg taenker om dagen idag nogensinde bliver nemmere.. eller om graviditeten er det der goer den saa haard lige i aar?

manden er blevet hjemme fra arbejde idag.. tror han kunne se jeg har brug for ham idag.. foeler slet ikke jeg haenger rigtig sammen. Overvejer at ringe paa sygehuset, blive tjekket alligevel, selvom jeg godt ved Bebe er ok.

Ved ikke rigtig hvor jeg vil hen med det her.. Idag bliver min lille pige 5 aar gammel. Hvor er det uretfaerdigt hun ikke er her hos os.. 🙁