Jeg har født 29+6! (Annamor)

Så kom vores lille Elliot til verden :love:

Efter 4 dage med tiltagende veer, var jeg begyndt at åbne mig, og han blev derfor søndag d. 6/2 kl. 19.41 forløst ved kejsersnit.
Han vejede 1314 gram, og var 42 cm lang. Dvs. en del større end vi havde regnet med!
Han græd med det samme han kom ud af min mave, og fik 10/10 i apgarscore, så det kunne ikke have været flottere :super:
Selve kejsersnittet gik også over al forventning, lægerne sagde at det lå i top 10 over de mest vellykkede kejsersnit, fordi både jeg og Elliot havde det så godt og ingen af os blev dårlige hverken under eller efter operationen 🙂

Nu er Elliot blevet 6 døgn gammel, og klarer sig bare super flot!

Han er allerede ude af sit Cpap (staves?) om dagen, og skal snart trappes ud af den om natten også, og det er rigtig flot for en dreng som er født 10 uger for tidligt.
Han har hele tiden været god til at trække vejret selv, og har fra starten jævnligt pillet sit Cpap ud af næsen, fordi det generede ham, så han er en bestemt lille mand som ikke finder sig i noget 😀
Han spiser godt og har indtil videre ingen problemer med sin fordøjelse, han er oppe på at få 25 ml modermælk hver 3. time, og skal så have mere, efterhånden som han begynder at vokse.
Han har tabt sig ca. 100 gram, men det er normalt for præmature børn, de vil som regel begynde at tage på efter ca. 7-10 dage, så det glæder vi os til.
Han er blevet scannet flere gange, for at tjekke for hjerneblødninger, men dem er der ingen af, så det er også rigtig dejligt.
Han har ligget i lys i et par dage i starten af ugen, da han havde lidt gulsot, men blev hurtigt taget ud af den igen. Han er dog stadig en smule gul, så det bliver der holdt øje med.

Den overlæge som følger Elliot, kalder ham for et ægte pragteksemplar, fordi han bare klarer sig så flot, og trives fantastisk ift. hvor præmatur han er!
Så vi er naturligvis nogle meget glade og stolte forældre :love:

Selvom jeg godt vidste at Elliot ville komme før tid, så har det alligevel været noget af et chok at blive mor til en for tidlig født baby.
Der er SÅ meget man skal lære i forhold til at få et barn til tiden, og alting er stadig så nyt og anderledes, så det er noget af en omvæltning og en følelsesmæssig rutchebane.
Det var jo meningen at jeg først skulle være mor til april, og i stedet blev jeg det i starten af februar, næsten 2½ måned for tidligt! O_o
Det kræver en vis omstilling, og det er nok ikke noget der kommer på et par dage, det tager tid vænne sig til alt det nye.
Jeg malker jo ud hver 3. time, med henblik på at kunne amme, når han bliver ældre, og så er der al hans pleje, så jeg føler faktisk at jeg har travlt hele dagen og søvn er der ikke så meget af lige nu.

Men når det er sagt, så NYDER vi vores lille skønne baby!
Moderfølelsen er præcis som med mine andre børn, og både mig og kæresten er fuldstændigt forelskede i det lille væsen. :love:
Vi forsøger at ligge med ham (hud-mod-hud), så meget som muligt i løbet af dagen, da det både styrker hans udvikling og trivsel, og er rigtig dejligt for os at mærke ham lidt. Ofte får vi os en god lille lur sammen, for det virker så beroligende at have ham liggende dér på brystet 🙂
Han er en skøn lille dreng, og selvom der ikke er så meget kontakt endnu, så er det tydeligt at han reagerer positivt på vores stemmer, samt at han ligger hos os. Ind i mellem har han også korte perioder hvor han er vågen og har åbne øjne.

Jeg vil meget gerne vise billeder af vores lille supermand, men kan ikke få det til at fungere på min gamle bærbare.
Men i næste uge skal jeg hjem på et kort besøg, og så skulle det kunne lade sig gøre at få lagt nogle billeder ind af ham 🙂

Knus fra den stolte mor til 3- Anna :love: