Frygter den er helt gal (kat) (2. update)

Så kommer der lige sidste update om vores elskede kat 🙁

Da jeg kom ned i køkkenet i morges, havde han bevæget sig ud fra M’s værelse hvor han ellers havde været hele dagen i går + natten, og sad faktisk og spiste af sin mad og fik lidt at drikke!

Det var utroligt hårdt da det på en eller anden måde gav et lille håb om bedring, men vi vidste jo godt han kun var kommet med hjem på lånt tid 🙁

Vi fik alle nusset om ham, og Damien gav ham nogle godbidder som han spiste med stor velbehag, og både krammede og kyssede ham farvel inden han skulle i vuggestue.

Efter at have sat Damien af i vuggestuen, kørte vi ind på dyrehospitalet, hvor jeg igen begyndte at græde så snart vi kom frem. Og da han kom ud af tasken og så på os med hans smukke grønne øjne :græder:

Lægen kiggede på ham igen, og kunne kun bekræfte hvad jeg selv havde set tidligere, at selvom han virkede mere frisk havde han det endnu værre end i går.

Hun gav ham en indsprøjtning som fik ham til at sove, og så stod vi ved ham til han faldt helt i søvn, hvor han så fik den sidste sprøjte og vi fik sagt vores sidste farvel :græder:

Vi valgte at vi ikke ville have ham med hjem, da vi ikke syntes Damien skulle se ham død, og jeg ville ikke kunne bære at få hans aske tilsendt med posten om et par dage og så skulle til at forklare Damien at det var hans elskede missekat som vi skulle begrave.

Men nøj hvor gjorde det ondt at skulle tage den tomme taske med hjem, og hvor gør det ondt at han ikke er herhjemme mere.

Vi frygter stadig hvordan Damien kommer til at reagere, da ingen af os rigtig kunne få sagt i morges at Scout ikke ville være her når han kommer hjem, og at han aldrig kommer tilbage igen.

Det gør bare alt alt for ondt :græder:

Lige et par billeder fra i morges 🙁
[attachment=1:1pczpzfe]219316_10150161851873893_588443892_6818183_1665472_o.jpg[/attachment:1pczpzfe]
[attachment=0:1pczpzfe]209569_10150161852453893_588443892_6818188_2852112_o.jpg[/attachment:1pczpzfe]

---

Så har vi været afsted med missen, og min frygt blev desværre bekræftet og nu vendt til dyb sorg!

Lægen troede ved første møde bare at det var en kattevirus, men ved nærmere undersøgelse af ham, kunne hun straks se at den virkelig var helt gal, og at vores elskede missekat var fuldstændig drænet for blod, hvilket tydede på katteleukæmi.

Det lykkedes hende at få presset lidt blod ud fra hans øre, for at tjekke op på den, og den er god nok :græder:

Han har fået lidt penicillin, så jeg kunne få ham med hjem, så vi alle kan sige farvel til ham, og skal så ind med ham enten i eftermiddag eller i morgen formiddag for at få ham aflivet :græder:

Det gør så skide ondt, og jeg har grædt lige siden hun begyndte at nævne leukæmi.

Og nu går tankerne også på hvordan Damien vil tage det når Scout ikke længere er hos os 🙁

---

Jeg har det simpelthen så dårligt, og har brug for lige at komme ud med mine tanker, og evt. få nogle knus og erfaringer med på vejen!

Det handler om vores kat, som vi ikke engang har haft 1 år, og han er vist også kun lige omkring 1 år gammel…

Han er bare den dejligste kat, virkelig social og ELSKER at ligge i vores seng og sove om natten, eller inde i Damiens, eller bare generelt være hvor vi er… Han er også helt vild efter at komme ud, men vi vil kun have ham ude om dagen, da han kommer op at slås om natten, og det kan vi ikke holde til!

De sidste par dage er han så desværre begyndt at blive lidt fjern 🙁 Han fælder helt ekstremt i sådan nogle totter han selv kradser ud, og er simpelthen fyldt med sår omme i nakken og på ørene og dele af hovedet 🙁
Og i går fandt jeg en KÆMPE skovflåt på ham, som jeg desværre aldrig fik fjernet, da den var væk da jeg kom hjem med en skovflåttang. Men gav ham sådan en ting mod flåter og lopper.

I går lå han HELE dagen inde på “hans værelse”/kontoret henne ved sin mad og vand.
Om aftenen kig han ned og lagde sig i et hjørne ude i køkkenet, hvor han også havde skidt på gulvet (en ting han ALDRIG gør), og der har han så ligget lige siden 🙁

Vi går ned og snakker med ham af og til, og nusser om ham, og han spinder også, men hvis jeg tager ham med op i stuen for at kæle med ham, smutter han ned i køkkenet igen med det samme.

Jeg har stilt hans mad og vand ned til ham, og han har da også drukket en smule, men ikke rigtig spist noget 🙁

Jeg ringer til dyrlægen i morgen for at få ham tjekket, selvom pengene ikke lige er de bedste lige pt, så skal det bare gøres, for det gør bare SÅ ondt på os at se ham sådan :græder:

Jeg frygter virkelig meget at den er helt gal og at vi må af med ham! Vi mistede vores første kat for 1-1½ år siden, hun blev desværre også kun omkring 1 år, og jeg kan virkelig ikke holde til at skulle miste endnu en allerede!

Det gør bare så ondt, og ved også Damien vil blive helt knust hvis vi skal af med ham. Det vil M og jeg selvfølgelig også, men vi har nok lettere ved at forstå det.