Hej piger,
long time no see – Eller hvad man nu siger når man har været pist forsvundet fra siden i 3 måneder og så vender tilbage.
Jeg er ved at lave en SMASH* bog (en lille slags scrapbook) til mine unger, om mig. Eller måske til mig selv om mig, det vides ikke rigtig – Men tanken er i hvert fald at den skal fortælle små finurlige ting om mig. Men sørme om jeg ikke er løbet tør for ideer allerede efter tre sider.
Så nu henter jeg hjælp hos jer – Hvad kunne I godt tænke jer at vide om jeres forældre. Det behøver ikke være store livsspørgsmål, men bare små ting, sjove ting, grimme ting, dumme ting. Men er der tinghvor I tænker “hvorfor fortalte hun mig aldrig om det?”
Jeg håber I vil hjælpe mig lidt, sætte tankerne i gang – Og måske kommer I selv i tanke om nogle ting I skal huske at skrive ned til jeres unger, bare fordi I kan 😉
Smil fra Nadja