Jobsamtale-dilemma? + update s. 1

Sidder lige og grubler over et lille dilemma her til aften..

Jeg har jo fået job her pr. 1.oktober, et års-vikariat på et Jobcenter.
Arbejdspladsen er placeret 2 minutter fra ungernes institution, og 10 min på cykel herhjemmefra. Altså helt perfekt beliggenhed.
Selve jobudformningen er ok.

Men nu er jeg blevet kaldt til jobsamtale på et andet job. En kommune har set min jobmæssige profil og mener jeg passer godt til en ledig stilling der.
Jobbet ligger 30 minutter i bil herfra.
Selve jobbet er vildt spændende, og en fastansættelse.

Men bum bum bum… Kan ikke helt beslutte mig for om jeg skal sige ja tak til at komme til samtale?
Tænker egentlig umiddelbart at jeg bør gøre det, for i det mindste at kunne sige at jeg gav det et forsøg. Men hvad siger I?

Jeg var til samtale “det nye sted” dag, og jeg er blevet tilbudt jobbet.
Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for og stolt over.

Men, jeg har valgt at takke nej.
Jeg har egentlig haft det lidt mærkeligt med slet ikke at skulle starte det oprindelige op alligevel, og kan mærke at jeg egentlig føler at det vil være det helt rigtige sted for mig at starte min karriere. Mine chefer (og de kollegaer jeg har mødt) er bare rigtig rigtig søde, og jeg føler jeg svinger bedre med dem end jeg gjorde med dem jeg mødte til samtalen idag.
Jeg traf beslutningen da jeg sad i toget på vej hjem fra samtalen idag og chefen fra det oprindelige job (arj, det bliver virkelig forvirrende det her. hahaha) ringede og tilbød mig en plads i deres økologiske madklub :super:

Jeg har det bare så godt i maven med at jeg kommer til at kunne hente mine unger 2 min efter jeg har fri. Jeg elsker at jeg kan kigge ned i børnehavens legeplads fra mit kontor, og jeg elsker at jeg kan tage ungerne med ned og hente Mikkel på hans job.

Så, jeg er glad. Og jeg glæder mig til at starte på mit job d. 1.oktober!
Tak for alle jeres inputs 🙂