18 dage og søvn!

SUK! Jeg er i et dilemma! Eller, vi begge er herhjemme 🙂
Jeg er jo pædagog og har en masse børne-erfaring, og ved derfor meget om børn fra institutionsalderen og op:) Derfor er det svært for mig ikke at have en decideret holdning med baggrund, om det helt spæde barn 🙂

David falder 9/10 gange i søvn ved mit bryst, og om natten sover han mellem os. Har prøvet at ligge ham i hans seng, i liften og i hans moseskurv, men intet har virket. Jeg vil efterhånden gerne sove tæt på min kæreste, og bare kunne sove uden at være “bange” for at ligge mig på David.

Har spurgt min mor og moster til råds. Min moster er pædagog og siger at han skal have lov at falde i søvn ved mit bryst, og ligge mellem os. Hun siger at det lille barn ikke er klar til vaner og rutiner før det er 5-6 mdr., og derfor ikke vil kunne forstå hvorfor det pludselig skal sove alene.
Min mor siger at vi skal lade ham ligge og græde til han sover. Hun gjorde det samme med mig da jeg var lille, aede mig på kinden og gav mig sutten, så jeg ikke følte at hun havde forladt mig. Og det hjalp ifølge hende, i løbet af en uges tid.

Nu sidder vi så her med en træt lille dreng der kun har sovet 1 time i løbet af dagen i dag.. Vi blev enige om at prøve at ligge ham i hans moseskurv her i stuen ved os, ae ham på kinden, give ham sut og sige “sssch sssch” indtil han faldt helt i søvn. Det har nu taget ca. 30 minutter, og han sover nu so far. Han er vågnet et par gange, og græder dér.

Er det for tidligt, for “koldt”, rigtigt eller forkert? 🙂

Jeg ved godt at man selv skal finde ud af hvad der fungerer for en selv, og ens familie, men jeg kunne godt bruge nogle råd og fifs med hvad I selv gjorde. Også hvis der er nogle af Jer der har stået i vores situation, hvor man de første uger havde barnet i sengen og så ville have det i egen seng/lift 🙂

PÅ FORHÅND TAK ! 🙂