2 dages tudetur (langt)

Ja har lige brug for at komme af med noget som jeg har gået inde med de sidste par dage kedknus.gif
I lørdags skulle vores familier mødes og jeg var nervøs, men samtidig glædet jeg mig til at se vores familier sammen. Natten fra fredag til lørdag drømte jeg at min mor (hun døde 1.september 06) kom med til fødselsdagen og at vi havde det sjovt og grinede, en rigtig perfekt familie hygge.

Min mor spurgte om hun ikk måtte sove hos os, da det blev for sent til at tage hjem, så vi besluttede at kæresten sov på sofaen (vi har hjemme hos ham) og min mor og jeg sov på soveværelset, vi hyggede og grinte og for første gang sagde min mor at hun elskede mig og var stolt af mig og i min drøm nussede hun mig i søvn, som hun altid gjorde da jeg var lille kedknus.gif

Jeg vågnede lørdag morgen rigtig glad (havde “glemt” hun var død), så da vi spiste morgenmad og kæresten rejser sig, bryder jeg sammen i gråd og kan slet ikke stoppe igen, græd når han ik var i nærheden…

Men vores familier kom og det var hyggeligt og jeg “glemte” lidt at jeg var ked af det.

Igen natten til søndag drømmer jeg om min mor, hun kom ind på mit værelse (sov alene i drømmen), hun lagde jeg ved siden af mig, kyssede og nussede min kind og sagde hun elskede mig mere end noget andet og at hun var stolt over jeg klarede det så flot med skole og Frederik.
Jeg vågnede præcis 06:15 (den tid jeg blev født d. 13 maj 1985) og smilede for der plejede hun at skrive en besked, men der var intet, igen græd jeg stille og græd mig selv i søvn.
Vågner kl 8 og spiser morgenmad og får de første sms’er ind i min indbakke om tillykke med de 22 og med mors dag…

Sidder ved bordet og igen begynder jeg at græde, men denne gang går jeg over til kæresten og han trøster mig…

Igår var det min 22års fødselsdag og aldrig har jeg været så ked af det som jeg var igår.
Min mor døde for 8 1/2 måned siden og jeg er slet ikk kommet videre, savner min mor for hver dag der går, og når jeg snakker med folk, sir de “bare”: Jamen det går over… Nej gu fan*** går det ikke over, jeg savner min mor, den pæl der sku ha støttet mig, samlet mig op når jeg faldt, give mig råd når jeg var i tvivl, rose mig til mine kinder blev røde og sige de magiske 3 ord, jeg længtes efter…

Hader folk der sir, jeg glæder mig til min mor er død, det samme sagde jeg hver gang vi var uvenner, men nu er det en realitet og jeg hader mig selv for de ord…

Lov mig piger at værdsætte jeres mødre, for en dag er de væk og de ting i har sagt, som ikke er søde, vil i fortryde…

Undskyld den lange smøre, men havde brug for at komme ud med det:(