20. marts 2010

Jep, jeg smed ringen i går. Jeg er så ked af det.

Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver det her, men jeg har bare brug for folk der siger “du gjorde det rigtige”..

Jeg måtte ingenting. Jeg må ikke være i hjemmeværnet, jeg må ikke tage i byen, jeg må knapt nok gå på arbejde. Roy mener jeg aldrig har tid til ham og som han siger “nu har han endelig sat sig nedog er klar til at være far og så vil jeg ud og lave alt muligt!”

Undskyld mig, men hvornår skulle jeg ellers lave en masse? JEg har passet hans numse i 6½ år og for første gang har jeg fået min egen interesse og det kan han ikke holde ud.

Jeg var alene mor hele det første år af Majas liv fordi han rendte i byen HVER weekend og brød hver enkel aftaæe vi havde. Nu siger han han er der og er klar, men hvorfor skulel ejg stole på det?

Jeg har været psykisk nede, Maja har haft kolik, jeg har startet uddannelse osv. uden at han har været der for mig/os, så hvorfor skulle det være anderledes nu? Jeg tør ikke stole på det.

Han har ødelagt tilliden mellem os og jeg kan ikke genoprette den med mindre vi kommer fra hinanden.

Derfor har jeg lagt ringen og har taget Maja med hjem til min mor. Men jeg har sådan en skyld følelse! Hvad nu hvis han har ret. Hvad nu hvis JEG har ØDELAGT vores familie..

Roy skal til svendeprøve i morgen og onsdag og jeg føler virkelig det er uretfærdigt at gøre de ther nu, men jeg kunne bare ikke mere. Jeg kan ikke være i et forhold hvor jeg ikke stoler på han er der for mig lige meget hvad. Han skal stå bag mig i godt og ondtog det har han ALDRIG gjort, så hvorfor skulle han ændre sig nu? Han har jo ladet min deltagelse i hjemmeværnet skabe så mange problemere det nu er gået helt galt, og så er han jo ikke bag mig alligevel!

Undskyld det blev så langt, jeg er bare så frustreret over han ikke kan se det og jeg er blevet nød til at gå min vej!