8 uger henne, termin 10. juli.

Hej alle sammen 🙂

Først, vil jeg lige fortælle at jeg er femten år.
Jeg gik fra min kæreste, gennem ikke engang en måned, for to uger siden. Jeg fortalte ham, at min menstruation var udeblevet, og det faldt ham helt naturligt, og for ham var der ingen anden løsning, end at jeg skulle have en abort.
Jeg tog så til lægen i går, og ganske rigtigt – jeg var otte, snart ni uger siden.
Jeg har også, de sidste par uger, lidt under ubehag på forskellige måder, så det kom egentlig ikke som en overraskelse. Så sent som i sidste uge, inden jeg havde fået det tjekket, lå jeg og talte til min mave, mens jeg strøg hænderne over den – og sagde ting som, “Din far bliver måske ikke så glad for dig, og heller ikke din mormor og morfar, men det er ligemeget. For jeg elsker dig, og det vil jeg altid gøre, ligemeget hvad. Ingen anden vil nogensinde kunne elske dig højere end jeg.”
Jeg har altid, ikke været imod abort, men sagt at det var ikke noget jeg ville have. Det var mit ansvar, hvis jeg var blevet gravid, det var ikke barnets skyld – så jeg har altid sagt, at abort var ikke en mulighed i min verden.
Da jeg fortalte faderen, at graviditeten var aktuel, forlangte han først jeg fik en abort, hvilket gjorde mig virkelig vred. Jeg havde altid sagt til ham, at jeg helst fravalgte abort, lige meget hvilken situation jeg skulle stå i. Han blev ved med, at han skulle i hvert fald ikke have en unge nu, men så to timer senere, vender han på en tallerken, og siger at han vil være der hundrede procent, og hvis det stod til ham, skulle vi være et par fra nu af, og til barnet fyldte atten – men det mener jeg ikke er en mulighed, da der var en grund til jeg fik fra ham, og jeg synes bestemt ikke det er for barnets bedste, at vokse op med en mor, der tydeligt afskyr ens far. Vi kan samarbejde om barnet, det er det. Jeg ønsker ikke at være et par med en, jeg ikke elsker. Kan I bifalde det?

Nu har jeg så indtil mellem jul og nytår, til at beslutte mig. Har ikke fortalt mine forældre det endnu, da vi aldrig har været så åbne på det område, så jeg vil lige vente lidt, og lade tingene falde til ro inde i mig, inden jeg er klar til at fortælle dem, hvad jeg vælger.

Nu må I rigtig, rigtig gerne komme med jeres mening om alt det her – og især vil jeg gerne høre historier om, hvordan I har klaret det som ung mor, så det virker mere overskueligt for mig. Det er noget andet at læse jeres beretninger, end at se noget i Ude og Hjemme, eller hvad ved jeg.

Jeg vil spændt sidde og vente på jeres, forhåbentlig, positive svar 🙂

Knus Johanne.