ARGHHHH!!!! Lige nu føler jeg mig seriøst som deltager i et afsnit af Bridget Jones diary eller Nynnes dagbog!!! Sofie har lige kastet op udover min seng.. på mig.. på hende selv.. på min hovedpude.. Og vi taler stor tyk brun stråle!!! Så står man der med et “Nej-du-må-ikke-brække-dig-for-mor-ved-ikke-hvordan-hun-skal-håndtere-den-her-situation”-ansigt og prøver at jonglere med bræk, fordi man i et splidt sekund får den vandvittige ide at man kan stoppe stråle med udstrakt arm!! Det kunne man ikke! Børn må sgu da ikke brække sig, uden lige at sige det først! Så nu er seng inklusiv min nye trøje klistret ind i ildelugtende substans der ligner labskovs! Prøvede livline 1: Mor og far. Som desværre ikke kunne hjælpe, andet end med rådet:”Giv hende cola!” Men desværre drikker vi sjældent sodavand herhjemme. Så råd kunne ikke bruges! Livline 2: Sofies far. “Hvorfor har du afleveret et sygt barn? :O” Han lød næsten mere forarget end jeg selv gjorde! Livline 3: Svigermor. “Hvad må jeg give Sofie? Hun har lige kastet op.” “Mælk!” **BÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅP!** Wrong answer! Det fik jeg nemlig af vide af lægen sidst hun kastede op, at det måtte jeg for alt i verden ikke give hende, da det fremkalder bræk! Men nu sover Sofie, og jeg kan sidde her i sofaen og have semi ondt af mig selv!
Nadja nu med barn med opkast!