Årsdag for at have mistet

Vi nærmer os med hastige skridt et års dagen for Emil’s død :græder: Et år siden vi fik det sidste smil, det sidste kys og kram og fik lov at høre hans fantastiske grin samt mærke hans fine bløde hænder. :græder:

Jeg frygter dagen så meget, frygter at ryge ned i et hul jeg ikke lige sådan kan komme op af, men jeg har jo heldigvis ikke prøvet det før så jeg ved ikke om der er hold i min frygt, så derfor

Hvordan har i andre oplevet et års dagen for jeres engles død? Har virkelig brug for at vide om der er hold i min frygt eller om det bare er tankerne der er værre end virkeligheden…