Abort eller ej – hjælp!

Hej… håber at I kan hjælpe og råde mig…

Lad mig starte med at fortælle lidt, så I kender konteksten.

Jeg er en kvinde på 22, knapt 23 år. Jeg har i forvejen et barn på næsten 2 år

Jeg er ved at blive separeret fra mit barns far, vi har været gift i 2 år men af mange forskellige årsager fungerede det desværre ikke. Vi har boet fra hinanden i et halvt år.

Han er 5 år ældre end jeg, karrieremenneske med størst fokus på det arbejdsmæssige aspekt af sit liv. Har en god stilling, er blændende dygtig og har på mange måder rigtig mange gode kvaliteter.

Jeg har så, i mellemtiden, mødt en mand. Han er en del ældre end jeg, og har da også 4 børn. Han arbejder hen mod at blive selvstændig. Han vil meget gerne dele sit liv med mig, hvilket jo er flatterende, men også lidt voldsomt da jeg kun har kendt ham i 3½ mdr. Men med ham har og kan jeg få det familieliv, jeg savnede så meget med min mand.

Nu er jeg så blevet gravid. Jeg er, idag, i uge 6+3 så det er ikke fordi at jeg er så langt henne.

Som sådan er jeg glad, for jeg var endelig begyndt at føle mig parat til at blive gravid igen. Både de ydre og de indre rammer i mit liv taler for det, min økonomi er i orden og rent aldersmæssigt ift. mit barn finder jeg det også optimalt (der vil kommer til at være 2 år og 7 mdr. i mellem dem).

MEN – og det er det, der volder mig så mange problemer. Jeg er sådan i tvivl, nu hvor graviditeten rent faktisk er en realitet.

Mit barns far har nu, i denne uge faktisk, udtrykt ønske om at vi prøve at få vores forhold og familielivet til at fungere igen. Endvidere har han mulighed for at blive udstationeret et meget attraktivt sted, og har tilkendegivet at han ønsker at vi flytter med, i fald at det bliver realiseret. At bo permanent i udlandet er en af mine store drømme/ambitioner, da jeg savner det.
De ting der var problematiske i vores forhold, er han villig til at arbejde på/med. Han ved ikke at jeg er gravid.

Den anden, ham som jeg er gravid med, ønsker også et liv sammen med mig. Med ham er jeg garanteret ‘den lykkelige kernefamilie’, et stabilt samliv, han vil bruge meget tid på familien.
Dog er der jo visse ting, jeg ikke kan lade være med at spekulere på. Han er 25 år ældre end jeg. Rent karriere- og ambitionsmæssigt vil han nok ikke helt det samme som jeg. Hans ønske om at flytte til udlandet er ikke så stort, og det ville nok først blive aktuelt om 3-4 år. Nogle gange føler jeg, at det er mig der er den voksne og ansvarlige i forholdet. Men igen, han har mange gode værdier og sider som jeg sætter pris på og holder utroligt meget af.

Altså summa summarum Jeg ønsker virkelig barnet, men min fornuft skriger NEJ, NEJ, NEJ! Jeg har også, idag, fået en tid til abort på onsdag.

Jeg har det virkelig skidt – kan nærmest ikke spise, falder sammen som en karklud så snart mit barn ikke er her, har ingen energi, er ked af det og deprimeret og orker snart sagt INGENTING. Har det virkelig skidt og jeg håber virkelig på nogle gode, konstruktive svar. Mangler der noget i ovenstående, så spørg endelig.

Så mit spørgsmål er egentlig følgende: hvad ville I gøre, hvis I stod i min situation? Og hvad vil I råde mig til at gøre?

TCS1984, som på forhånd takker for jeres råd…