Alt for idyllisk! Om børnefamilier

Jeg tænker tit, når jeg læser her og på andre debat fora, at mange ting i de enkelte børnefamilier virke så idylliske og overskudsagtigt!

Er det bare mig eller forgiver man sig anderledes ud på nettet?

Dette er ikke negativt ment, men jeg har selv fuldtidsbesklftigelse, 2 børn, motion, indkøb, mand der også er fuldtidsbeskæftiget med arbejde, hus og have! Og jeg indrømmer ærligt at herhjemme knirker stemningen til tider altså!

NEJ jeg har ikke overskud til at sige iha og åha konstant til mine børn, det bliver til tider et højlydt NEJ! Og jeg når heller ikke hver dag at vaske alt tøjet, ligeledes som opvaskeren står lidt længere end den burde? Ungernes legetøj roder lidt mere end det burde, men støvsugeren bliver brugt hver dag!

Men hvor er idyllen i det? Jeg føler mig konstant som en overset dårlig forældre, når jeg sammenligner med andre idylliske børnefamilier, hvor det hele bare er en leg, hjemmebag og søde børn dagen lang?

Undskyld er det kun mig der har børn som er dybt provokerende og til tider står til salg til ingen penge?

Jeg sammenligner ofte ikke mig selv med andre, for jeg ved at havde jeg tiden var jeg kreativ, havde jeg overskuddet sagde jeg ih og åh, men mit liv er bare ikke kun børn, det er arbejde, hus og studie? Bliver det nogensinde en cocktail idyl?

Idyl eller ej jeg er stadig en perfekt mor, for jeg vil mine børn det bedst – også selvom jeg hæver stemmen og der ikke er hjemmebag eller hjemmestrikket sokker! :fløjter:

Herved dette indlæg er det ikke sagt, at jeg ikke er imponeret over de personer som har tiden til det, men så kan jeg undre mig over det, når de personer så også har et job, for jeg synes hverdagslivet som børnefamilie er det rene stress!