Fora Baby og Barn Anbragte børn- hjem igen?
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5419270
    Annamor
    1793 Indlæg

    Skal anbragte børn, hjem igen for enhver pris?

    Jeg læste for nylig noget på en anden side her på nettet, som fik mig til at tænke.

    En mor føder en lille dreng, og alt går efter bogen.
    Da barnet er et halvt år gammel begynder mor at få det dårligt, og det udvikler sig hurtigt til en svær depression.
    Da barnet er knap et år, bliver det, efter moderens eget ønske og kommunens vurdering, anbragt i en plejefamilie, da moderen ikke længere magter at have sit barn hjemme.
    Barnet bor nu i plejefamilien, trives og udvikler sig som han skal. Moderen kommer og besøger barnet, men har ham aldrig hjemme, da hun ikke magter dette.
    Efter 1½ år, synes moderen at hun har det så godt at hun nu har mod på sit liv, er ude af depressionen og vil gerne have sit barn hjem og bo hos hende igen.
    Kommunen bakker hende op, det bliver besluttet at drengen skal hjem igen, efter at have boet i plejefamilien i 2 år.

    Er det den rigtige beslutning?
    Eller er det i virkeligheden ikke barnets tarv?

    Jeg må indrømme at jeg tvivler.
    Et barn udvikler meget af sin personlighed og ikke mindst den nære tilknytning til mor og far, i de første 3 leveår.
    Han har lært at plejemor og plejefar er de voksne som han kan regne med og stole på, og har knyttet tætte bånd til dem.
    For ham ER det mor og far, og jeg synes faktisk ikke at det er barnets behov at blive taget væk fra dem.

    Jeg forstår godt moderen at hun gerne vil have sit barn hjem igen, men jeg synes også at man skal passe på at ens egne behov ikke kommer til at overskygge barnets.
    Et barn er jo ikke en ting som man bare kan kaste ind og ud af familier, som det lige passer ind i ens eget liv.
    Jeg synes man skal overveje det nøje, før man beslutter at barnet skal i plejefamilie.
    Og specielt når det handler om et så lille barn.
    Jeg kan mærke at jeg får ondt af det lille barn, som bliver revet væk fra sine forældre, og skal hjem til en mor som barnet ikke kender særlig godt.

    Hvad mener du?

    Og det her er på ingen måde en kritik af de forældre som har anbragte børn!
    Det er kun spørgsmålet om hvorvidt børnene skal hjem igen, jeg forholder mig til 🙂

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.