-
Indlæg
-
Min datter, på 5år, lyver utrolig meget, og om mange ting…
Jeg er nået til det punkt, at jeg bare ik, kan tro/stole på det hun fortæller mere, for det er løgn på løgn…
Hun er desværre, begyndt, overfor sine venner, at hun har det ene og det andet, og to store brødre m.m som jo ik passer, og det ender jo med, når hun starter i skole, at hun bliver frygtelig upopulær med sine løgne…
Hvad gør man??
Andre med samme problem?Hun har gjort det i, ihvertfald 4-5mdr nu… og nu har jeg svært ved, at stole på hende…
Sofie bliver 5 år i Juni… Og hun gør det skam også…
Fortæller ting som ikke passer, sikkert både til vennerne i BH’en, men også til mig, men som regl kan jeg efter lidt tid få hende til at indrømme overfor mig at det hun fortæller ikke er sandt.. .
Jeg tror nu ikke det er spor unormalt, at de kommer igennem sådan en periode.. Tror ikke de gør det for at lyve.. Bevidst…
Tror på at det går over på et tidspunkt.. Jeg gør ikke så meget andet end at fortælle hende at man IKKE må Lyve…
Babs- Det er det samme her… Jeg kan se, på laura, når hun lyver, for ser jeg på hende, og siger- det er vidst ikke helt rigtigt, så inrømmer hun også, at det var det ik “men at hun bare sagde det for sjovt”
Jeg forsøger så, så godt jeg kan, forklare hende, at sådan noget, siger man ik for sjov… Og at man altså ik må lyve, for lyver man, er der til sidst ingen, der vil tro på hvad man fortæller, og hvad så, hvis en dag, der er sket noget som er rigtigt??
Hun siger så, det ved hun godt m.m men kan så næste dag, fyre en løgn mere af.
Her til aften, siger hun så “marianne (en pædagog) siger, jeg ik skal høre hvad i siger” og jeg ku jo med det samme se, at dét der, var en en løgn, så jeg siger så, jamen så, må jeg jo snakke med mairanne nede i børnehaven imorgen…
Hvorefter laura siger- Hun har fri imorgen… men så inrømmer, hun har løget…
det er bare så frustrerende
Ja det er super irriterende… Og man vil bare så gerne have dem til at forstå at det IKKE er OK at lyve…..
Men tror det stagnere igen.. Mon ikke det er en fase… Èn af de kedelige…
Tror ikke man kan gøre andet end at konfrontere dem med deres små løgne, og blive ved med at fortælle man ikke vil have de lyver… *S*
Du har sq nok ret *gG* Altså, jeg satser jo på, det er en fase, det er jo alderen, vor den slags ting begynder, men jeg synes også bare det er svært, at forklare hende det, for hun virker også ligeglad, når man forklare hende det.
Kan det være en reaktion på, hun skal være storesøster (fx. det med storebrødre??) hun var til fødselsdag, hos en der hed magnus, og han havde en storebror… hvor efter hun havde sagt, hun havde 2 storebror??
Tror nu ikke det er en reaktion på at hun skal være storesøster..:) *S*
Sofie påstår også ind imellem at hun har større søskende…:)
– Tror bare man skal holde i.. Måske spørge hende om HVORFOR hun går og siger hun har storebrødre feks.. Om det er fordi hun ville ønske hun havde.. ? At det ikke går at hun går og fortæller ting som ikke passer oga det og det… Som du skrev i allerede gjorde..:)
Vi har (heldigvis) aldrig haft det problem.
Jeg tror, uden at vide det (så se gennem fingre med mit svar hvis du ikke kan bruge det til noget) at det kan være en måde at få opmærksomhed på.
Altså magnus har en storebror, hvis nu hun siger hun har 2, syntes de andre børn måske at hun er mere spændende? Jeg syntes det lyder forholdvis uskydigt indtil nu, og så længe du holder fast i at hun altså ikke må lyge, og fortæller hende det jævnligt, så tror jeg nu nok hun skal komme ud over det igen 🙂
Sebastian lyver ikke, men er så i stedet utrolig god til at leve gennem de andre. Altså har nogen en storebror, syntes han det er vildt sejt, og bruger gerne deres historier her hjemme ved aftensmaden. Jeg ved snart ikke hvor mange børn vi efterhånden har hørt om *Gg*
Jeg tror også det er en fase.
De finder ud af man bare kan sige en masse og så tror folk på dem. De prøver grænser af!
Jeg har egentlig aldrig selv været sådan, men tror det ligger mest til piger.
Kan forestille mig det er ret frustrerende, men håber i får pigerne til at forstå alvoren i at lyve 🙂
Mads er også 5 år, og han “lyver ikke” decideret, men overdriver helt vildt.
Når vi tager ham i det, er vi hårde og kontante og forklarer ham at vi vil bare ikke acceptere det. Er han derefter påståelig og holder fast i det er sandheden (- og vi selvf. er 100% klar over det ikke er), så ryger han på værelset – og vi beder ham komme ud når han vil fortælle det rigtige!
Babs- Jeg har nemlig spurgte hende, hvorfor hun sagde dét med brødrene, hvor til hun siger, fordi hun gerne vil have en storebror.. Hvor så jeg siger, jamen skat, det kan du jo ik få?? Fordi, du er jo den store, og den næste vi får, er jo mindre en dig, så det er en lillesøster/lillebror… Det var hun lidt trist over *Gg* at mor ik bare ku få en storebror til hende *G*
Naddi- ja, det kan godt skyldes det er noget opmærksomhed hun søger… Selv om hun får meget hjemmefra… Men jeg ved det ik, som en skriver, ligger det måske nok meget til pigerne (kan da selv huske, jeg løg til tider i lauras alder og lidt ældre) så måske det blot er en fase?? (ønsketænkning *G*)
mette87- altså, jeg må inrømme, jeg er glad for, jeg ik er den eneste, med en tøs, der kan “sige for meget” *Gg* for så ved man da, det ik er unormalt…
Jeg tror også det er en fase, men den er frustrerende… og nu jeg egentlig tænker over det, så har det været slemmere en det er nu…
hun inrømmer jo, og siger også undskyld osv. hvis hun fx. er ved at fortælle noget, hvor hun er usikker på, hvad hun skal sige, plejer jeg så lige at sige- husk, sandheden! og så fortæller hun så sandheden…
Så jeg tror også det er som du siger at være “midtpunkt”
20369 IndlægVi har i en lang periode også haft det samme problem med Anne…Hun er dog 8 år, men har gjort det rigtig længe.
Det startede med overdrivelser og gik over til at hun begyndte at lyve.
Når hun lyver så tager vi en snak med hende om at vi godt kan forstå at hun godt kunne tænke sig at det var sådan (hvis det er noget hun gerne vil have eller noget kun gerne vil opleve), men at det ikke er ok at sige noget der ikke passer.
Vi har brugt lidt peter og ulven overfor hende og det har faktisk virket ret godt.
Jeg tror bestemt også det er en fase eller en måde at gøre sig bedre og større.
I Annes tilfælde kan man jo egentlig godt forstå at hun gerne vil gøre sig bedre og større da hun er i plejefamilie og det er jo svært i sig selv
SaraSara80- Hvordan kan det være hun er det (bare nysgerrig)
Vi har også brugt peter og ulven med laura…
Hvor trist, men som sagt er det nok en fase..
Kan huske at min veninde som lille gjorde det hele tiden..man kunne aldrig tro på noget af det hun sagde..
Kunne I ikke give hende en lille skræmmekampagne, at man får en sort streg i panden når man lyver, eller at ens næse bliver længere og længere når man lyver. (er der ikke et program i børne-timen p.t. med en mand der fortæller løgne, og hvor hans næse vokser som man kan bruge som eksempel eller pinnochio)
Disse historier synes jeg altid man hørte som lille.
Jeg håber snart at fasen er overstået for jeres vedkommende.Herhjemme har vi samme problem.
Jeg har en datter, som fylder 6 år til juli. Hun lyver også en del, og har gjort det i et stykke tid. Som regel kan vi høre når det er en løgn hun fortæller. Og ellers kommer hun senere og selv siger at det hun før sagde bare var for sjov. Vi har utallige gange prøvet at forklare hende at der er en forskel på det at gøre/sige noget for sjov og at lyve. Men jeg tror heller ikke at hun ved hvor slemt det er at lyve, og hvilke konsekvenser det kan få. Hun tror jeg bare at det er for sjov.
Men som mange af de andre også skriver så tror jeg at det er en fase de går igennem. Og piger har tendens til at lye, hvor drenge derimod har tendens til at overdrive. Lidt al’a min far er stærkere end din far.
Håber at du kunne bruge mit svar til noget, og at vores børn snart kommer ud af denne fase 🙂
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.