Fora Sundhed og Helbred Astmatisk bronkitis spørgsmål
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5436929
    Manzana
    67 Indlæg

    Hej piger

    Jeg har brug for lidt hjælp her, eftersom jeg er helt forvirret.

    Jeg tog til lægen i slutningen af februar med min datter, fordi hun fik de værste hosteanfald om natten. De var så voldsomme at hun kastede op og ingen af os havde lukket et øje om natten i ugevis. Lægen kiggede hurtigt på hende og sagde at det så ud til at hosteanfaldene kom fra astmatisk bronkitis. Hun udskrev noget astma medicin til Sumayyah og de virkede næsten med det samme. Vi blev bedt om at komme tilbage en måned senere.

    En måned senere spurgte lægen om hun stadigvæk hostede, hvilket hun heldigvis var stoppet helt med. Hun mente derfor ikke at det var nødvendigt at fortsætte behandlingen, men hvis hun begyndte at hoste igen, skulle jeg starte med at give hende pillerne igen.

    For 3 uger siden startede det hele forfra. Jeg så tiden lidt an, men da det ikke blev bedre, gav jeg hende igen pillerne i en uge, men der var slet ikke nogen bedring. Idag var jeg så ved lægen igen, men kom ind til en anden end den jeg var hos sidst. Hun sagde at Sumayyah ikke har nogle astma symptomer overhovedet, men jeg skulle give hende pillerne i 14 dage og så vende tilbage. Hvorfor skal hun dog have pillerne, hvis denne læge mener at det IKKE er astmatisk bronkitis? Og jeg sagde jo at pillerne slet ikke virkede mere :rullerøjne:

    Ååååh jeg er så forvirret for jeg kender meget lidt til astmatisk bronkitis. Er det normalt at børn kan klare sig uden medicin i en måned og så deres hoste pludselig vender tilbage med fuld knald?

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.