Inspireret af en anden tråd :blink:
Hvad mener i om at få børn på statens regning? Og er det ligegyldigt om det er på su eller på kh? Er det stadig på statens regning hvis det er på su? Er det ligeså “bandlyst” i jeres øjne (hvis i er af den mening) at få et barn på su, som på kh – og ydermere planlægge et barn på kh/su?
Jeg selv er lidt ambivalent omkring det… Jeg er selv på su og var det da jeg ventede min søn. Jeg følte jeg havde barsel for statens penge og egentlig ikke noget jeg havde gjort mig fortjent til? Men har man ikke lidt det alligevel?
Jeg fik så en endnu længere næse da jeg fandt ud af at jeg ventede mini. Endnu et barn på “statens” regning… HM! Det var ikke optimalt og jeg vil nok også føle mig som en samfundsnasser denne gang… Jeg får en uddannelse betalt (dog er bøger m.v self selvbetalte) og derudover har fået 12fødselsklip forærende.. Og skal nu have det igen?!? Det er ikke optimalt i min optik, men sådan er det…
Dog har jeg det lille forbehold, at jeg synes jeg har “fortjent” det mere end dem der går på kontanthjælp og planlægger barn… Ikke at jeg er bedre end dem, slet ikke, men jeg synes jeg er i gang med at bidrage mit til samfundet, og der svipser så en bebs eller to også i hatten er jo “uheldigt” (mangler et bedre ord her :fløjter: ) Det er jo ikke sikkert det er tilfældet for NOGLE FÅ af dem på kontanthjælp der planlægger barn…
Håber på en debat af en art her – hvad er okay, hvad er ikke okay, hvad er forskellen for jer?