Ja som overskriften siger mister jeg som tiden går håbet og troen på at det nogensinde vil lykkes.
Det er svært at bevare håbet og troen, når ikke vi har oplevet andet en nederlag på nederlag lige siden vi startede kampen. Det er utrolig svært at komme igennem dagen, når ikke jeg har håbet og troen med mig.
Jeg føler for hver dag der går, at jeg bliver ædt mere og mere op indvendigt. Det smerter virkelig så meget, at det gør fysisk ondt.
Jeg ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg, andet end at få afløb for mine tanker og følelser. :græder: