At sidde fast i egne fejl

ja måske ikke en ret god overskrift, men kunne ikke komme på noget bedre..

Sagen er den at jeg hænger fast i fortiden og mange af de ting jeg har lavet/ikke lavet. Jeg bebrejder mig selv til evig tid, og dømmer mig selv meget hårdt- og tror også andre dømmer mig hårdt, og derfor mener jeg er et dårligt menneske..

Min skyldfølelse over de fejl jeg har begået, eller de ting jeg ikke har fået gjort er overvældende, og af og til føler jeg slet ikke jeg kan rumme det længere. Er bange for at begå de samme fejl igen fordi angsten holder mig tilbage.. Lyder måske bizart, men er sådan jeg bedst kan forklare det.

Jeg ønsker virkelig at slippe ud af den fortid og alle de ting der spøger, men jeg aner ikke hvordan. Den dårlige samvittighed æder mig simpelthen op..

hvordan slipper i fortiden hvis i har begået fejl, kan i tilgive jer selv og have styrken til at gøre tingene anderledes? Hvor meget forlanger i af jer selv og andre? Og har i nogle gode råd til dumme lille mig?