Jeg blev færdig som pædagog for knap en måned siden, men allerede for et halvt år siden var jeg faktisk godt klar over, at jeg nok aldrig kommer til at forblive i det fag, da jeg ganske enkelt ikke kan holde til det psykisk. Gik i min 2. praktik ned med stress og udviklede social angst. Dengang undertrykte jeg det og først i min 3. praktik blussede det op igen på trods af et super godt praktiksted og gode kollegaer… Så det gik op for mig, at lige meget hvor gode kollegaer jeg end vil få, så KAN jeg bare ikke fungere i sådan et miljø, som pædagoger befinder sig i. Jeg har kun 2 års SU klip tilbage og overvejer nu at tage en anden uddannelse eller videreuddanne mig til noget andet, men det er jo de færreste uddannelser der kun varer to år.. 🙁 Og tror simpelthen ikke på, at jeg kan komme på revalidering, da jeg har været så dum dengang at ignorere hvor dårligt jeg egentlig havde det og derfor fik jeg jo ikke hjælp dengang. Var først i foråret 2011 jeg startede op ved psykolog og da jeg ikke havde penge til en rigtig psykolog, blev det ved en psykologi-studerende ved uni.. (Terapien er god nok og der er vejleder på, men det er desværre ikke noget jeg har papire på.)
Nogen der har et godt forslag til hvad jeg lige kan gøre?? Hvad ville I selv gøre, hvis i havde taget en uddannelse, som i fandt ud af at i ikke kunne holde til at arbejde indenfor efterfølgende??