Fora Familieliv Baby + usunde vaner!
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5407808
    LilleLuna
    334 Indlæg

    Ja, nu går vi jo i babytanker – der er bare nogle praktiske ting, der skal på plads først. Men så melder tankerne sig også : )

    Jeg ved godt, hvad der er bedst for en baby eller et mindre barn. Men kan jeg selv leve op til det? Skal jeg ændre mine dårlige vaner inden barnet kommer, eller sker der nogle helt automatiske ændringer, når først man står i forældrerollen??

    Jeg tænker fx. på at sove længe. Det får jo sin naturlige ‘død’ når man skal tage sig af sådan en lille størrelse. Så det kommer vel helt af sig selv.

    Men hvad med spisevaner? Vi spiser generelt for usundt herhjemme. Men jeg vil da overhovedet ikke give mit barn de samme vaner. Vi bruger ikke ret meget tid på morgenmadsspisning og hygge om morgenen, fordi vi begge er B-mennesker og dermed ikke vanvittigt snakkesalige – eller sultne. Kan man snildt ændre sig på det punkt, eller var det en kamp?

    Vi sidder også alt for meget foran tv/computer mm. Endnu en vane, jeg helst ikke vil give videre.

    Svaret er vel, at man må hanke op i sig selv og sit liv for at være et godt, sundt forbillede for sin børn. Og jeg VIL selvfølgelig ændre min livsstil, så den tilgodeser mine børn. Men jeg vil stadig gerne høre, om I har/har haft nogle tanker i den retning.

    Lever I selv det liv, I gerne vil se jeres børn videreføre?
    Var der ting, der måtte ændres, eller har I fortsat jeres vaner som de var før? Hvad kan man gå på kompromis med?

    Håber det giver mening : )

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.