-
ForfatterIndlæg
-
26. juni 2006 kl. 22:09 #5318897
Guffie
142 IndlægNu har jeg lige ledt efter en anden tråd med dette emne..
Men uden held… men har gemt det hele i word, da jeg selv stod og manglede opskrifter.. så dem smider jeg lige ind her.
(- Vær klar på en ordenliiiiiiiig smøre ) 😀 *GG*
Opskrifter på børnemad.Overgangsfasen 4 – 6 mdr.
Nu kan barnet lære at spise med ske, fordi læbe- og tungefunktion er udviklet. Da børn jo udvikler sig forskelligt, kan man ikke sige nøjagtigt hvornår, men det almindelige er, at barnet begynder på skemad ved 5 mdr. alder.
På samme tid får barnet behov for mad som mætter og fylder mere end mælk alene. Vælling gives fra barnet er 4 mdr. gammelt. I handelen fås vællingspulver, lavet på basis af tørmælk og tilsat forskellige vitaminer og beriget med jern, som barnet har behov for. Får barnet ikke sit behov for jern dækket, kan det blive blegt og træt.
Ved tilberedning blandes pulveret med varmt vand. I stedet for modermælkserstatning kan barnet kan få 1 – 2 flasker vælling dagligt.
Når barnet er blevet vant til skemad efter en periode, kan man begynde at give tynd grød og grønsagsmos. For at vænne barnet til den nye smag, begynder man med et lille måltid (en spiseskefuld) om dagen, gerne når det er meget sultent. Lad barnet spise og smage på den ny mad i nogle dage, før det smager nyt igen. Hvis barnet ikke kan lide den nye mad, så prøv noget andet, det må ikke tvinges til at spise mad, det ikke bryder sig om.
Når barnet har vænnet sig til grønsagsmos og grød og vælling, kan man give det bananmos eller anden frugt, som er tilberedt, så det er let at tygge.
Selv om barnet sidst i denne periode kan drikke af kop, må det gerne fortsætte med at amme.
Ved 6 mdr. kan barnet begynde at drikke sødmælk og få yoghurt naturel og tykmælk, lidt ad gangen.Det er individuelt, hvornår barnet begynder at få sødmælk, hvorfor nogle mødre vælger at fortsætte med modermælk eller modermælkserstatning indtil barnet er ca. 1 år gammelt.
Fedtindholdet i mælk skal være 3,5 %, da barnet indtil 3 års alder har brug for særlig meget energi og fedt. Når barnet er 4 – 5 mdr. tåler det forskellige grønsager og frugter: Banan, pære, æble, fersken, gulerod, kartoffel, blomkål og tomat.
BABYÆBLE
2 babyportioner1 sødt spiseæble
lidt vand
Æblet skrælles, kernehuset fjernes og æblet skæres i små stykker
Læg æblestykkerne i en gryde, dæk med vand og kog æblet ved svag varme i ca. 10 min.
Mos æblet med en gaffel
Tips
Prøv med anden frugt i stedet.FINGERBANAN
2 babyportioner1 moden banan
lidt vand
Bananen skæres i små stykker
Mos stykkerne med en gaffel
Rør lidt vand i mosen til den bliver lind og tyndHONNINGMELON CREME
1 babyportion6 spsk. honningmelon
1 tsk. fin rasp
Honningmelonen flækkes, kernerne fjernes og der tages 6 skefulde af
Frugten lægges i en gryde og dækkes med vand,
koges i 5 – 7 min.
Frugten moses og røres med rasp
Tips
Fersken, nektarin og blomme kan bruges i stedet.BABYTRIFLI
2 babyportioner1/2 banan, skrællet
1 spiseæble
2 spsk. appelsinsaft
Æblet skrælles, kernehuset fjernes og æblet skæres i små stykker
Æblestykkerne lægges i en gryde, dækkes med vand og koges ved svag varme i ca. 10 min.
Kogevandet hældes fra
Bananen moses med en gaffel
Hæld appelsinsaften over æble- og bananmosen og rør sammen
Spises med det samme, da bananen gør mosen brunBOGHVEDEGRØD
1 babyportion4 spsk. boghvedegryn, 15 g
1 1/2 dl babymælk
Mælken bringes i kog
Grynene tilsættes under omrøring
Grøden koges under låg ved svag varme i 20-25 minutter til grynene er møre og grøden er lind; der røres af og til
Tips
Til 1 voksen portion bringes 2 dl vand i kog og tilsættes 1 1/3 dl boghvedegryn. Simrer ved svag varme i 20 – 25 minutter.
FARMORS GRØD
3 babyportioner3 spsk. grødris, 30 g
3 spsk. boghvedegryn, 25 g
1 æble
3 1/2 dl vand
Vandet bringes i kog
Risene tilsættes under omrøring
Læg låg på gryden og lad småkoge et kvarter
Boghvedegryn tilsættes
Læg låg på gryden og lad småkoge et kvarter
Æblet skrælles, kernehuset fjernes og det skæres i tern
Æblestykkerne lægges i grøden, som småkoger nok et kvarter
Vand tilsættes evt. til grøden er lind
Lad grøden afkøle lidt før servering
MAJSVÆLLING
1 babyportion
3 strøgne spsk. majsmel 15 g
1 1/2 dl babymælk
Pisk majsmel og babymælk sammen og bring det i kog
Koges ca. 1 minut under omrøring
Lad det afkøle lidt før servering
RISMELSVÆLLING
1 babyportion2 1/2 strøgne spsk. rismel, 25 g
1 1/2 dl babymælk
Pisk rismel og babymælk sammen og bring det i kog
Koges ca. 5 min. under omrøring
Afkøles før det gives til barnet
Tips
I stedet for rismel kan anvendes 1 spsk. hirseflager.RISVANDGRØD M. ÆBLE
1 babyportion3 spsk. grødris, 30 g
2 1/2 dl vand
1/4 spiseæble
Vandet bringes i kog
Risene tilsættes under omrøring
Læg låg på gryden; rør af og til
Skræl æblet og skær et kvart æble i små tern
Efter 1/2 time lægges æblestykkerne i grøden
Grøden koger endnu 15 minutter til risene er møre
Lad grøden afkøle
Rør lidt vand i, hvis grøden er for tykse os grød 6-8 mdr.
Byggrød
havregrød
hirsegrød
majsgrød
mannagrød
øllebrødgrønsager:
AUBERGINE BAGT I OVN
2 babyportioner1 aubergine
lidt vand
Auberginen skæres i skiver, som drysses med salt på begge sider og trækker i ca. 20 min.
(De bitre smagsstoffer trækkes ud med saltet)
Skiverne skylles grundigt i vand og lægges i gratinfad
Dækkes med folie og bages i ovn i 40 min. ved 200 g
Lad auberginen køle af
Skær skindet væk og rens kødet for kerner
Kødet blendes og røres lind og jævn med vandGULERODS-MOS
2 babyportioner1 gulerod
lidt vand
lidt smør
Skræl guleroden og skær den i skiver
Stykkerne dækkes med vand i en gryde og koges i ca. 15 min.
Hæld kogevandet fra og lad det afkøle
Guleroden blendes til en fin mos
Rør lidt smør i til mosen er lind
Tips
Broccoli og blomkål kan tilberedes på samme måde.
For at bevare vitaminerne kan kogetiden nedsættes når barnet er ældre og bedre til at tygge.FLØDEKARTOFFEL
2 babyportioner1 kartoffel, mellemstor
piskefløde
Kartoflen koges i ca. 20 min. og pilles derefter
Kartoflen må ikke blendes, men moses med en gaffel og tilsættes lidt fløde, til mosen er lind og lidt flydendeGrød- & brødfasen 6 – 8 mdr.
Efter tilvænning til skemad skulle barnet nu være i stand til at spise små portioner mad ved hvert måltid.
Ved hvert måltid må barnet nu få en kop sødmælk til maden. Når barnet er tørstigt i løbet af dagen får det vand eller mælk, men ikke mere end ca. 1/2 l mælkeprodukter dagligt.
Fortyndet frugtsaft uden sukker eller sødemiddel kan også gives.
Når barnet lærer at drikke af en kop i denne tid, kan det vænnes fra flasken stille og roligt indtil 1 års alderen.
Barnet sidder nu selv ved bordet og smager lidt på den øvrige families mad. Undgå at krydre med salt og peber i familiens mad, hvis den lille skal smage på det.
Når børn får ny mad undersøger de som regel maden ved at skille den ad, og spise lidt af det ene og lidt af det andet. Dette er helt normalt og det tager nogen tid, før de har vænnet g til de forskellige nye typer mad.
Tyggefunktionen styrkes ved at give barnet mad, som er lidt grovere i konsistensen, når det er i 8 mdr. alder. Kartoflerne moses fx. med en gaffel i stedet for at blive findelt i en blender. Lad aldrig dit barn spise alene, da det kan få maden galt i halsen.
Grød
Majsgrød:
½ dl majsmel
2 dl kold vand
½ dl MME
1 tsk. olie
(evt. lidt bær)
Rør vand og majsmel sammen i en gryde, bring det i kog og kog ved svag varme i 4-5 min. Rør i gryden jævnligt. Tag gryden af blusset og tilsæt MME og olie og evt. lidt bær.Risgrød:
½ dl rismel
2 dl kold vand
½ dl MME
1 tsk. olie
(evt. lidt bær)
Rør vand og rismel sammen i en gryde, bring det i kog og kog ved svag varme i 4-5 min. Rør i gryden jævnligt. Tag gryden af blusset og tilsæt MME og olie og evt. lidt bær.Hirsegrød:
1 dl hirseflager
2 dl vand
1 tsk. olie
½ revet pære
1 tsk. olie
Lidt MME
Vand, pære og hirseflager koges i 2-3 min ved middel varme. Rør i gryden jævnligt. Tag gryden af blusset og tilsæt olie og MME til konsistensen er god.HIRSEGRØD M. ÆBLE
2 babyportioner1 dl mælk
1 dl vand
1/2 dl hirseflager
1/2 æble, skrællet og skåret i ternMælken varmes op til den koger
Hirseflager og æblestykker tilsættes
Grøden småkoger 3 – 4 min.
Tips.
1 spsk. hybensaft eller ren frugtsaft smager godt i stedet for æblet.Havregrød:
1 dl havregryn
2 dl vand
1 tsk. olie
½ revet æble
1 tsk. olie
Lidt MME
Vand, æble og havregryn koges i 2-3 min ved middel varme. Rør i gryden jævnligt. Tag gryden af blusset og tilsæt olie og MME til konsistensen er god. Tilsæt evt. en anelse stødt kanel. Det var mine drenge meget glade for.Mannagrød:
1/3 dl mannagryn
2 1/2 dl kold vand
½ dl MME
1 tsk. olie
(evt. lidt bær)
Rør vand og mannagryn sammen i en gryde, bring det i kog og kog ved svag varme i 2-3 min. Rør i gryden jævnligt. Tag gryden af blusset og tilsæt MME og olie og evt. lidt bær.Bygmelsgrød:
½ dl bygmel
2 dl kold vand
½ dl MME
1 tsk. olie
(evt. lidt bær)
Rør vand og bygmel sammen i en gryde, bring det i kog og kog ved svag varme i 2-3 min. Rør i gryden jævnligt. Tag gryden af blusset og tilsæt MME og olie og evt. lidt bær.Øllebrød:
2 skiver mørkt rugbrød uden kerner
2 dl vand
1 tsk. olie
Lidt MME
Rugbrødet skæres i tern, overhældes med vand og sættes i køleskabet natten over. Rugbrød og vand koges i en gryde i 2-3 min. Grøden blendes med en stavblender, kommes tilbage i gryden og opvarmes kort. Tilsæt olie og MME når grøden er kølet lidt af.BRØDGRØD
1 babyportion1 skive fuldkornsbrød
1 stor spsk. rismel
1 dl sødmælk
Skorpen skæres af brødskiven
Brødet smuldres og blødes op i mælken i 1 time
Rismel tilsættes og grøden koges 4 min.
Tips
Denne grød giver det lille barn god øvelse i at tygge.GRAHAMSGRØD
1 babyportioner4 spsk. fint grahamsmel
1/2 dl mælk
1/2 dl vand
Bland grahamsmel, mælk og vand i gryden og kog op under omrøring
Læg låg på og lad grøden småkoge i 8 – 10 min. ved svag varmeMOS:
Kartoffelmos:
1 kartoffel
1 tsk. olie
Lidt MME
Kartoflen skrælles og skæres i små tern, som koges møre under tætsluttende låg i så lidt vand som muligt. Hæld vandet fra. Mos kartoflen med en gaffel, rør olien i, tilsæt MME til konsistensen føles rigtig.Gulerodsmos:
1 lille gulerod
1 tsk. olie
Lidt MME
Guleroden skrælles og skæres i små tern, som koges møre under tætsluttende låg i så lidt vand som muligt. Hæld vandet fra. Mos guleroden med en gaffel, rør olien i, tilsæt MME til konsistensen føles rigtig.Rødbedemos:
100 g rødbede
50 g kartoffel
¼ æble
1 tsk. olie
lidt MME
Grønsager og æble renses, skrælles og skæres i tern. Rødbeden dampes i ca. 10 min i en gryde med så lidt vand som muligt. Kartoffel og æble tilsættes. Koges til det er helt mørt. Tilsæt olie og mos med MME.Forskellige typer af mos:
Ovennævnte opskrift kan bruges med mange forskellige grønsager –og evt. flere på samme tid. Jeg har forsøgt mig med kartoffel, rødbede, gulerod, pastinak, persillerod, selleri, broccoli. De fleste har jeg også kombineret med kartoffel (eksempel kartoffel-gulerodsmos). Endvidere har jeg serveret kartoffel-majsmos og kartoffel-ærtemos. Mosen kan med fordel fryses ned i (silikone)isterningebakker. Dette skal helst ske før MME’en tilsættes. Det er så nemt at tage en passende portion op af fryseren til optøning.Sveskemos:
½ dl svesker
Lidt vand
1 tsk. olie
Sveskerne skæres i småstykker. Puttes i en gryde og koges med en bundskjuler vand. Blendes med olien og opbevares i en beholder med tætsluttende låg.BANANMOS
1 babyportion1/2 banan
1 tsk. appelsinsaft
Bananen moses
Rør appelsinsaften i mosenBANAN-ÆBLEMOS
1 babyportion1/4 moden banan
1/4 moden æble
Skræl bananen og æblet
Blend banan og æble hver for sig
Bland banan- og æblemos
Tips
Mosen spises, når den er tilberedt, da bananen bliver brun.Pære eller honningmelon kan blandes med banan, prøv selv at smage, før barnet får mosen
AFRIKANSK KANEL-BANAN
2 babyportioner1 banan
1 tsk. sukker
2 tsk. smør eller plantemargarine
1 tsk. stødt kanel
Skræl bananen og skær den igennem på langs
Bananen lægges i et ildfast fad
Sukker, smør og kanel røres sammen og fordeles på bananen
Bages i ovn i 8 min. ved 200 g
Bananen afkøles og mosesOSTEBANAN
2 babyportioner1 banan
3 spsk. hytteost
Mos bananen med en gaffel
Hæld hytteost over og rør sammenGrønsager.
BLOMKÅL I OSTESOVS
2 babyportionerblomkålsbuketter, 100 g
rørpasta, 50 g
reven, mild ost, 25 g
2 – 3 spsk. sødmælk
Blomkålsbuketterne dækkes med vand og koges i ca. 10 min.
Pastaen koges efter anvisningen på pakken
Blomkålen blendes
Den kogte pasta blandes med blomkålsmos, ost og mælk og det hele blendes til en lind konsistens
Tips
Til en større baby udelades at blende til sidst, derimod hakkes pastaen fint, før den blandes med de øvrige ingredienser.BOUILLON
4 babyportioner2 – 3 kartofler, ca. 300 g
2 gulerødder
1 løg
1 skive selleri, ca. 100g
1 stk. persillerod, 75 g
2 stk. porrefransk suppevisk:
1 bdt. persille, 1 laurbærblad og 1 tsk. timian
200 g broccolibuketter
1 1/4 l vand
Kartofler, porre, persillerod og løg rengøres og skæres i skiver eller tern
Gulerod og selleri rives på råkostjern
Vandet bringes i kog og grønsager og urter tilsættes
simrer under låg ved svag varme en 1/2 times tid
Grønsagerne sies fra og suppen anvendes som bouillon
Kan fryses i mindre portioner a 2 dl.BROCCOLI I OSTESOVS
2 babyportioner
150 g broccolibuketter
Ostesovs:
1 spsk. olie
1 spsk. maizena
ca. 1 dl sødmælk
gratineringsost, 25 g
De skyllede broccolibuketter koges ved svag varme i 15 min.
Fedtstoffet smeltes ved svag varme og maizena røres i
Mælken røres i til sovsen jævnes
Gryden tages af varmen og gratineringsosten røres i
Den kogte broccoli blendes og røres i sovsenGO’ MAVE IGEN
2 babyportioner1 stor kartoffel, 100 g
3 svesker uden stenKartoflen skrælles og skæres i tern
Sveskerne halveres
Kartoffel og svesker koges 20 min. og vandet hældes fra
Sveskerne og kartoflen blendes
Tips
Denne ret gør godt, hvis den lille har fået lidt hård mave.KARTOFFELMOS M. GRØNSAGER
3 babyportioner1 – 2 mellemstore kartofler 200 g
1 gulerod, ca. 100 g
1/2 dl sødmælk
1 tsk. smør eller plantemargarine
Kartofler og gulerod skrælles og skæres i små stykker
Koges under låg i lidt vand i 20 min.
Vandet hældes fra og kartofler og gulerod blendes
Rør fedtstof i mosen
Tilsæt mælk lidt ad gangen og rør til mosen er tilpas lind
Tips
I stedet for gulerod kan anvendes broccoli, blomkål, spinat eller søde ærter.Da spinat kan være tungt at fordøje for en lille mave, er det bedst at vente til 7 – 8 mdr. alder med at prøve det eller kun lidt ad gangen.
For at variere, kan grønsagerne udelades og en stor spiseskefuld leverpostej røres i kartoffelmosenMiddags retter
KARTOFFELMOS M. INDMAD
3 babyportioner1 – 2 kartofler, ca. 200 g
kyllinge- eller kalvelever, ca. 50 g
1/2 dl sødmælk
1 tsk. smør eller plantemargarine
Kartoflerne skrælles, skæres i tern og koges under låg i lidt vand i 20 min.
Leveren pakkes ind i folie og koges med de sidste 10 min.
Kartoffel og lever blendes
Rør fedtstof i mosen
Tilsæt mælk lidt ad gangen og rør til mosen er tilpas lindKALKUNSALAT
3 babyportioner100 g kogt kalkun, uden ben og hakket
1 – 2 kartofler, 100 g
50 g blomkålsbuketter, rensede
1 tyk skive agurk, skrællet og skåret i tern
1 spsk. tykmælk
1 spsk. purløg, hakket
Kartoflerne skrælles og skæres i tern
Blomkål og kartofler koges 20 min.
Alle ingredienserne kommes i en blender og pureresBLOMKÅLSKYLLING
5 babyportioner1 kartoffel, 100 g
50 g blomkålsbuketter, rengjorte
2 spsk. mælk
Kogt kylling, uden ben og hakket, ca. 50 g
Kartoflen skrælles, skæres i tern og koges mør i 20 min.
De sidste 15 min. kartoflen koger, lægges blomkålen ved
Kartoffel, blomkål og kylling blendes
Tilsæt mælk eller kogevand, hvis pureen bliver for tykGAMMELDAGS HØNSEKØDSSUPPE
4 portioner1 grydeklar høne, 1,5 – 2 kg
Ca. 2 l vand
Fransk suppevisk:
1 bdt. persille, 2 laurbærblade og 2 tsk. timian
2 stk. porre skåret i skiver
3 gulerødder skåret i skiver
3 store løg skåret i kvarte
1/2 selleri samt:
250 g kødboller
250 g melboller
Hønen deles i 8 stykker og renses
Hønsekødet lægges i vand som bringes i kog og skummes
Tilsæt fransk suppevisk
Hønsekødstykkerne koger i ca. 2 timer til de er møre
Bryststykket er mørt og kan tages op efter ca. 1 time
Tag hønsekødstykkerne op og si suppen, skum overflødigt fedt af
Kødboller og melboller varmes i suppen, som ikke må koge op igen, når disse er tilsat
Tips
Til den lille baby blendes brystkødet og grønsager til en fin puré, som røres lind med lidt af suppen.PATÉ AF KYLLINGELEVER
4 portioner300 g kyllingelever
1 – 2 stk. porre / blomkål, 250 g
2 gulerødder, 200 g
1 løg
3 dl mel
2 dl piskefløde / mælk
reven ostKyllingeleveren hakkes fint
Gulerødder, porre og løg renses og rives eller hakkes fint
Smør et ildfast fad, rør alle ingredienserne sammen, kom dem i fadet, drys med reven ost og dæk med folie
Bages i ovn i 45 min. ved 200 g CTips
Finthakket kyllingekød kan anvendes i stedet for halvdelen af leveren. Blendes til den lille baby.KYLLINGELEVER I GRØNT
2 stk. kyllingelever
1 lille kartoffel
1 broccolibuket
50 g kålrabi
1/2 gulerod
1 dl vand
Grønsagerne vaskes, skrællen bevares, og de skæres i tern
Koges 15 – 20 min.
Leveren skæres midt over og koges med grønsagerne i 5 min.
Vandet hældes fra og gemmes
Grønsager og lever moses med en gaffel; spæd op med kogevandet til en passende konsistensNEM GRØNSAGSSUPPE
4 – 6 portioner2 – 3 kartofler, 300 g
2 gulerødder, 200 g
1 løg, lille
1 skive selleri, ca. 100 g
1 stk. persillerod, 75 g
2 stk. porre
broccolibuketter, 200 g
fransk suppevisk:
1 bdt. persille, 1 laurbærblad og 1 tsk. timian
1/4 l vandKartofler, porrer, persillerod og løg renses og skæres i tern
Gulerødderne skæres i skiver
Vandet bringes i kog og grønsager og urter tilsættes
Simrer under låg ved svag varme en 1/2 times tid
Suppen hældes gennem en sigte
De kogte grønsager blendes og kommes i suppenTips
Bouillonen kan fryses i mindre portioner, ca. 2 dl.Ved servering kan lidt fløde røres i suppen.
Tyggefasen 8 – 12 mdr.
Nu, ved 8 – 9 mdr. alder, er barnets mad næsten den samme som den øvrige families.
Den anførte liste over “Dagskost” er udgangspunkt for barnets kost i denne periode.
Barnet får således tilbudt alle typer mad, men det betyder ikke, at barnet spiser alt, der bliver sat frem. Børn kan ikke altid lide den samme mad som voksne.Det er også i denne alder, omkring 8 måneder, barnet må begynde at spise fisk. I begyndelsen hvide fisk, som torsk, sej, hvilling, rødspætte og ising. En måned eller to før 1 års alderen må barnet få de fede fisk, som sild, ørred, laks og makrel.
Husk, at fisken, som den øvrige mad, skal være frisk.
Barnet bør ikke spise skaldyr før det er over 1 år gammelt.For at barnet skal have appetit til den øvrige mad, må det kun få ca. 3/4 l mælkeprodukter daglig, og ikke noget kort før et måltid (ca. 1 time).
Børn har livretter og vil gerne kende den mad de spiser. Derfor vil det hjælpe barnet til at spise varieret, hvis man med jævne mellemrum tilbyder noget nyt, så det får mulighed for at prøve sig frem. Hvis det har lyst til det. For børn kan være ret nsidige i, hvad de spiser og kan i perioder vælge kun at spise det samme.
Omkring et års alder vokser barnet ikke så hurtigt længere. Derfor falder appetitten, så barnet ikke spiser så meget til de forskellige måltider mere. Nogle måltider kan barnet også finde på at springe over. Dette er helt normalt, så undlad at presse barnet til at spise.
Ønsker man at give barnet et mellemmåltid en eller to gange om dagen, er det fint. Blot må barnet ikke få for meget ad gangen og heller ikke spise kort før et hovedmåltid. Giv fx. barnet lidt frugt, ymer eller grovbrød.
Barnet taber appetitten, hvis det får slik, saft og andet sukkerholdigt i dagens løb. Desuden skader den type “mad” tænderne, så man skal helst undgå at lade barnet få nogen form for sukkermad.
Aftenmåltidet er dagens højdepunkt i mange familier. Her snakker man efter en lang dag og slapper af, mens man tager sig tid og nyder maden. Barnet har godt af disse daglige måltider og samværet, da det lærer ny mad at kende under trygge forhold og får gode spisevaner, som kan gavne det senere. Sørgfor, at maden serveres indbydende og lækker, så får barnet mere lyst til at smage.
I denne alder rører barnet ved maden og piller i den. Selv om det kan være svært at se på, når barnet roder lidt i maden, så tag det roligt. Undlad at reagere, medmindre barnet begynder at lege med maden, så nogle grænser overskrides. Lad den lille prøve sig frem.
PASTA & RIS
Barnet har nu behov for lidt større portioner pasta, så der beregnes 15 – 20 g tør pasta pr. portion. Der beregnes stadig 100 g tør pasta pr. voksen portion.Anvendes løse ris som tilbehør følges anvisningen for kogetid og mængde på pakningen; husk blot at en babyportion svarer til ca. 1/2 voksenportion.
Fisk
GRATINERET LAKS
4 babyportioner200 g laksefilet
50 g gratineringsost
saft fra 1 appelsin
1 tsk. purløg, finthakket
1 tomat
25 g rasp
olie
Tomaten overhældes med kogende vand, flås, renses for kerner og hakkes fint
Laksen lægges i et smurt fad, appelsinsaft hældes over, tomat, ost og purløg fordeles, der drysses med rasp og lidt olie hældes over
Fadet dækkes med folie og sættes i ovnen ved 200 g i 25 min.
Skindet og evt. ben fjernes fra fisken før det hele blendes med lagenKARTOFFELMOS M. FISK
2 babyportioner2 mellemstore kartofler, ca. 200 g
1 stk. torskefilet, ca. 50 g
1/2 dl sødmælk
1 tsk. smør eller plantemargarine
Kartoflerne skrælles og skæres i tern og koges i 20 min.
Fisken skæres i små stykker
De sidste 5 – 7 min. koges fisken med kartoflerne
Vandet hældes fra og kartofler og fisk blendes
Rør fedtstof i mosen
Tilsæt lidt mælk ad gangen og rør til mosen er lind
Husk, at fjerne evt. ben fra fisken
Tips
Fladfisk er også velegnet til denne ret.Når barnet har spist og accepteret denne ret nogle gange, kan man prøve en ny fiskeret. Torskepuré.
RØDSPÆTTE I HVID SOVS
2 babyportioner1 stor rødspættefilet
1 laurbærblad
1 løg, delt i kvarte
1/2 dl sødmælk
Smør et ildfast fad med margarine
Læg fisken deri, hæld mælken over, læg løg og laurbærblad ved
Dæk fadet og sæt det i en varm ovn ved 200 g i 20 min.
Løget og laurbærbladet kasseres, når fisken er færdig
Sovs:
1 spsk. plantemargarine
1 spsk. hvedemel
1 dl sødmælk
1 tsk. hakket persille
Smelt margarinen i en gryde, og rør melet i
Lad det koge i ca. 2 min. og rør så kogelagen fra fisken i, sammen med mælken
Når sovsen er jævn og glat tilsættes persille
Evt. ben fjernes fra fisken
Fisk og sovs blendes til en fin pure
Til en større baby moses fisken med en gaffel, før den blandes i sovsen
Tips
Serveres med løse ris.SEJ I OSTELAGE
3 babyportioner1 sejfilet, ca. 100 g
1 1/2 dl mælk
1 spsk. citronsaft
fransk suppevisk: 1 tsk.
hakket persille, 1/2 tsk.
timian og1 lille laurbærblad
25 g mild reven ost
1 spsk. kokosmel
lidt plantemargarine
Smør et ildfast fad
Læg fisken i fadet og hæld citronsaft og mælk over
Dækkes med fransk suppevisk, reven ost og kokosmel
Fadet dækkes med folie og bages i ovn ved 200 g i 20 min.
Laurbærbladet fjernes og fisken blendes med lagen til en passende konsistens
Husk at fjerne evt. ben fra fiskenTORSKEPURÉ
3 babyportioner1 torskefilet, ca. 100 g
2 mellemstore kogte, kolde kartofler i skiver
50 g blomkålsbuketter
1 laurbærblad
1/2 dl vand
olie
Kog blomkålsbuketterne i 10 min.
Smør et ildfast fad og læg kartoffelskiverne i fadet
Mos blomkålsbuketterne og fordel mosen over kartoffelskiverne
Læg torskefileten over og læg fedtstof på denne
Læg laurbærbladet i bunden af fadet og dæk med folie
Sættes i ovnen ved 200 g i 35 min.
Tag fadet ud af ovnen, fjern laurbærbladet og lad retten afkøle
Fisk, kartoffel og blomkål blendes lind med lagen i fadet
Husk at fjerne evt. ben fra fisken.
Tips
Filet af rødspætte, ising eller hvilling kan også anvendesFjerkræ
CHICKEN STRIPS
2 babyportioner1 stk. kyllingebryst / -filet, 150 g
4 strøgen spsk. hvedemel
60 g hasselnødder
1 æg, pisket
olie
Nødderne blendes godt og melet sigtes fra
Mel og nøddemel blandes i en skål
Kyllingekødet skæres i 1 cm. tynde strimler
Strimlerne dyppes i pisket æg og vendes i melblandingen
Steges i olie 5 – 8 min.
Afkøles og serveres som fingermad
Tips
Hasselnødder udelades.
I stedet anvendes 1 tsk. karry.GRÆSKE FRIKADELLER
10 – 15 stk.500 g kalkunfars
2 store spsk. mel
6 spsk. sødmælk
1 lille løg
2 fed hvidløg
1 tsk. herbes de Provence
plantemargarine
lidt peber
Løget snittes fint på et rivejern
Hvidløget snittes fint eller presses i en hvidløgspresse
Kalkunfarsen røres med mel, sødmælk og peber
Løg og hvidløg røres i farsen
Margarinen smeltes og varmes på panden
Frikadellerne formes med en ske og steges i 10 min.KYLLINGELEVERMOUSSE
4 babyportioner300 g kyllingelever
100 g champignon
1/2 dl appelsinsaft /-juice
smør
Leverstykkerne renses for sener og tørres af
Steges i smør i 6 – 8 min., uden at blive hårde
Champignons skæres i skiver og steges gyldne i appelsinsaft og lidt smør på panden til væden er kogt ind
Leveren blendes med champignons og en klat smør for at give en lind konsistens
Tips
Serveres med kartoffelmos.
MINIDELLER 10 – 12 STK.100 g kyllingebryst, skåret i små stykker
1/4 æble, skrællet og skåret i tern
1/2 lille kogt gulerod, 25 g
1 tsk. citronsaft
1 spsk. rosiner
1 spsk. persille, finthakket
2 spsk. mel
1 tsk. karry
olie
Kyllingekød, gulerod, æble, citronsaft og rosiner blendes
Farsen røres med mel, karry og persille
Formes med en teske til små boller, som steges i 8 – 10 min.
Tips
Serveres som fingermad.Bollerne må ikke opvarmes igen, når der er persille i.
frugtBANANGUF
1 babyportioner1/2 banan, skrælles
1/2 dl hytteost
1 spsk. piskefløde
1 spsk. flødeost naturel
1 tsk. vanillesukker
2 spsk. rosiner
lidt citronsaft
lidt stødt kanel
Bananen moses med en gaffel og røres med citronsaft
Bananmos blandes med de øvrige ingredienser, undtagen kanel
Drysses med lidt kanel
Tips
Blendes til den lille baby.FRUGTMIX
1 babyportioner2 store jordbær
1 spsk. honningmelon
2 spsk. fløde
1 spsk. flødeost naturel
Jordbær og melon moses og røres sammen med ost og fløde
Tips
Drysses med mysli, reven rugbrød eller hvedekim.KOKOSBANAN
2 babyportioner1 moden banan
5 spsk. mælk
4 spsk. kokosmel
2 spsk. appelsinsaft
Kokosmelet hældes i en kop med mælken og står i blød i ca. 20 min.
Bananen moses og blandes med appelsinsaft
Bananmos og kokosmælk blendes til puréBABY NAM NAM
3 babyportioner50 g reven Dansk Cheddar eller mild Svenbo ost
35 g rosiner
1 pære, skrællet, renset for kernehuset og skåret i små tern
1 tsk. vanillesukker
4 spsk. yoghurt naturel
Ingredienserne blandes
Blendes godt til den lille baby, som endnu ikke kan tygge
Tips
Melon eller æble smager også godt i stedet for pære.
YOGHURT M. FRUGT
2 babyportioner1 dl yoghurt naturel
3 spsk. appelsinsaft
1 tsk. sukker
1/2 Banan
1/2 æble
(1 tsk. hirseflager / havregryn til drys)
Bananen moses og blendes straks med appelsinsaften
Æblet skrælles og hakkes fint
Ingredienserne blandes og drysses med hirseflager
Til den lille baby blendes det helegrønsager
GRØNSAGSGUF
1 babyportioner1 gulerod, 50 g
100 g blomkålsbuketter
1/2 dl mælk
30 g reven mild ost
Gulerødderne renses, skrælles og skæres i skiver
Blomkålsbuketter og gulerødder koges i ca. 20 min.
Grønsagerne blendes
Mosen blandes med mælk og ost og lægges i et smurt, ildfast fad
Dækkes med folie og bages i 200 g varm ovn i 15 min.
GULERØDDER M. DIP
1 babyportion2 små gulerødder
1 lille løg, hakket fint
2 tomater
reven mild ost, 25 g
1 spsk. creme fraiche
olie
Gulerødderne skrælles, flækkes i 4 dele og koges i ca. 20 min.
Dip: Hakket løg svitses blødt i olie Tomaterne overhældes med kogende vand, flås, deles i kvarte, kerner og stilk fjernes
Tomat, løg og ost blendes og creme fraiche røres i
Tips
Sovsen serveres som dip eller hældes over gulerødderne. Spises naturligvis med “klør fem”.
KOLD KARTOFFELSALAT
2 babyportioner1 – 2 kartofler, 100 g
2 spsk. majs
Dressing:
1/2 dl creme fraiche
lidt citronsaft
1 tsk. purløg, hakket
Skær kartoflerne i tern og kog dem i 20 min. under låg
Dressingen røres sammen
Kartofler, majs og dressing røres forsigtigt sammen
Tips
Til den lille baby blendes salaten.KARTOFFELFRIKADELLER
4 portioner (ca. 25 stk.)500 g kartofler
1 blomkål, 300 g
(50 g hasselnødder)
1 løg, finthakket
3 æg
100 g mel
1/2 dl sødmælk
1 tsk. karry
lidt salt
Kartoflerne skrælles, skæres i tern og koges i 20 min.
Blomkålen deles i små buketter og koges 10 min.
Kartofler, løg og blomkål blendes
Nødderne blendes fint og sigtes
Kartoffelmosen blandes med nødder, æg, mel, mælk, karry og lidt salt
Formes som frikadeller og steges i olie ca. 5 min. på hver side
Tips
Serveres med stegt kyllingebryst og grovbrød.SMØRDAMPEDE GRØNSAGER
1 babyportioner1 gulerod, 100 g
100 g blomkålsbuketter
1 lille løg, hakket fint
1 spsk. smør
1 tsk. hakket persille
Guleroden skrælles og skæres i tynde skiver
Blomkålsbuketterne deles fint
Smørret smeltes i en gryde og grønsagerne lægges i
Der hældes kogende vand over til grønsagerne lige er dækket
Grønsagerne dampes ved svag varme under låg til i 20 min.
Drysses med hakket persille
Tips
Blendes til den lille baby som endnu ikke tygger alt.kød
GAMMELDAGS WIENERSCHNITZEL
4 portioner4 stk. kalve- / skinkeschnitzel
a ca. 150 – 200 g
1 revet peberrod
1 gl. kapers
1 ds. ansjoser
1 æg
5 spsk. rasp
smør
1 dl bouillon
1 citron i skiver
Kødet bankes ud
Ægget piskes med 2 tsk. vand
Kødet vendes i ægget og derpå i rasp
Kødet steges i smør 4 – 6 min. på hver side
Kødet lægges på et varmt fad og pyntes med 1 tsk. kapers, revet peberrod, 2 – 3 ansjoser og en skive citron på hvert stykke
Panden koges af med bouillon som bruges til skysovs Tips
Serveres med brasede kartofler, grønne bønner og skysovs.KALVEBOV I FAD
4 portioner500 g kalvebov
2 store løg, skåret i ottendedele
250 champignon, rengjorte og skåret i skiver
8 – 10 kartofler, 800 g, skrællet og skåret i skiver
1 ds. hakkede tomater
1 tsk. herbes de Provence
2 laurbærblade
4 dl oksebouillon
olie
Kødet renses for sener og fedt og skæres i tern
Løgene brunes let i fedtstoffet
Kødstykkerne tilsættes og brunes
Kød og løg lægges i et ildfast fad og tomater, bouillon og krydderier tilsættes
Sættes i en 200 g varm ovn under låg og bages i 45 min.
Kartofler og champignon tilsættes og retten bages yderligere 45 min.
Væden jævnes med maizena, mens den endnu er rygende varm
Tips
Til den lille baby blendes en passende portion.Serveres med grovbrød og grøn salat.
KOTELETTER M. PASTASALAT
4 portioner4 stk. svinekoteletter
Pastasalat:
300 g pasta
100 g broccolibuketter
100 g søde ærter
100 g majs
1 spsk. citronsaft
1 spsk. olie
1 dl hakket persille
Pastaen koges som anvist
Broccolibuketterne koges i 10 min., ærter og majs koges med de sidste 4 – 5 min., hvorpå grønsagerne drypper af
Pasta og grønsager blandes med olie og citronsaft i en skål, som stilles i køleskab
Pyntes med persille før serveringen
Koteletterne steges i olie i 3 – 4 min. på hver side
Tips
Serveres med grovbrød.Til den lille baby skæres kødet i små stykker eller blendes med pastasalat.
LEVER I FAD
4 portioner400 g kalvelever
2 små løg, hakket fint
3 tomater
2 gulerødder
1 gul peberfrugt
5 spsk. mel til jævning
3 dl bouillon
1 dl fløde
olie
Gulerødderne skrælles og koges i 15 min.
Leveren skæres i tynde skiver, tørres og vendes i mel
Olien varmes på en pande og leveren ristes hurtigt ved stærk varme et par min. på hver side
Leveren lægges i et ildfast fad
Løgene ristes i olie sammen med gulerødder i 5 min.
Tomaterne overhældes med kogende vand, flås, renses for kerner og stilk og hakkes
Peberfrugten renses og skæres i strimler
Tomater, peberfrugt, løg og gulerødder lægges mellem skiverne af lever
Panden koges af med bouillon og fløde, som jævnes til en tyk sovs, tilsættes lidt kulør og hældes over leveren
Fadet dækkes med folie og sættes i ovnen ved 200 g i ca. 20 min.
Tips
Serveres med hvide kartofler og grøn salat.Til den lille baby skæres leveren i små stykker eller en portion blendes til en grov puré.
Lever er sund mad med et rigt og sammensat indhold af vitamin B. Børn (og voksne) bør spise lever 1 gang hver uge, lige som fisk. Det er kun et spørgsmål om vane.
Morgenmad
HJEMMELAVET MYSLI
havregryn, 200 g
hirseflager, 50 g
hvedekim 25 g
boghvedegryn, 25 g
rosiner, 75 g
sesamfrø, 25 g
hørfrø, 25 g
kokosmel, 50 gTips
Serveres med mælk eller som drys på A38, tykmælk eller yoghurt.
HYTTEOST M. FRUGTSAFT
1 babyportion1 dl hytteost
3 spsk. appelsinsaft
reven rugbrød
Rør hytteost og appelsinsaft sammen
Server med reven rugbrød
FRUGTMYSLI
4 portioner100 g havregryn
10 g hvedeklid
2,5 dl appelsinsaft
2 bananer, skrællet og skåret i tern
1 tsk. vanillesukker
Havregryn, hvedeklid og vanillesukker overhældes med appelsinsaft og stilles i køleskab natten over med låg på
Næste morgen skrælles en banan og det hele blendes
Hvis myslien er for tyk tilsættes appelsinsaft eller vand til den er lind
Myslien lægges i en skål
Tips
Serveres med skiver af fersken eller pære.OMELET M. OST
2 portioner50 g hirseflager
1 dl mælk
30 g reven ost, mild
2 æg
Æggehviden skilles fra blommerne
Æggeblommer, hirseflager, ost og mælk blandes og står i blød i 30 min.
Æggehviden piskes stiv og vendes forsigtigt i blandingen
Omeletten steges 3 – 4 min. i smør ved jævn varme på begge sider Tips
Serveres med groft brød og en lille klat smør.RØRÆG
2 portioner2 æg
2 spsk. mælk
2 spsk. plantemargarine
2 spsk. reven mild ost
Æg og mælk piskes sammen
Margarinen smeltes ved svag varme og
æggeblandingen tilsættes
Opvarmes langsomt, under stadig omrøring
Når rørægget begynder at tykne, røres osten i
Serveres strakspasta & ris
FISK I FARVER
3 babyportioner100 g fiskefilet
1 lille løg, fint hakket
75 g champignon, halveret og skåret i skiver
1 gulerod, flækket og skåret i skiver
50 g blomkålsbuketter
1 dl søde ærter
olie
Ostesovs:
1 spsk. plantemargarine
2 spsk. mel
1/2 dl mælk
2 spsk. reven Dansk Cheddar ost
1 tsk. hakket purløg
Fisken koges i lidt vand i 5 min., afkøles og skæres i små stykker (gem kogevandet)
Det hakkede løg svitses let i olien
Champignons og ærter tilsættes og brunes med i 6 – 8 min.
Gulerod og blomkålsbuketter koges i lidt vand i ca. 15 min., til de er møre, men stadig sprøde
Ostesovs:
Margarinen smeltes i en lille gryde, melet røres i og det varmes igennem
Mælk og kogevand fra fisken røres i til sovsen er jævn
Gryden fjernes fra varmen og osten røres i
Hakket purløg tilsættes
Grønsager og fisk røres i sovsen
Tips
Serveres med pasta, og blendes til den lille baby.GRØNSAGS DIP
2 babyportioner50 g søde ærter
100 g champignon, renset og skåret i skiver
1 fed hvidløg, finthakket
1 spsk. citronsaft
1 dl finthakket persille
olivenolie
1 dl yoghurt naturel
Hvidløg og champignon ristes i 5 min.
Ærterne tilsættes og retten simrer endnu 5 min.
Grønsagerne afkøles og blendes
Yoghurten smages til med citronsaft og persille røres i
Blandes med grønsagsmos
Tips
Denne dip serveres som fingermad med let kogte gulerødder / tynde porrer og en skrællet rå agurk i strimler.
Blendes med kogt pasta eller løse ris til den lille baby.KALKUN I PASTASOVS
3 babyportioner100 g kalkunbryst eller -filet, uden skind og ben
1 lille gulerod, skrællet og skåret i fine skiver
4 store tomater, flået og renset for stilk og kerner
3 spsk. majs
olie
Kalkunbrystet steges på panden som angivet på pakningen
Guleroden koges i lidt vand i ca. 15 min.
Hakket tomat steges i lidt olie, gulerod og majs tilsættes og det hele snurrer i ca. 5 min.
Kalkunkødet hakkes fint og røres i sovsen
Tips
Blandes med kogt pasta eller løse ris og blendes til babyen.TUNSALAT
3 babyportionerDen hvide del af en porre, 50 g
1/2 rødløg
1/4 gul peberfrugt, 50 g
1 tomat, flået og renset
for kerner
1 dl majs
1 spsk. hakket purløg
olie
tun i vand, ca. 50 g
pasta, 100 gDressing:
1 spsk. olie og 1 tsk. citronsaft blandes til dressing.
Pastaen koges efter anvisningen på pakningen og afkøles
Tomaten overhældes med kogende vand og flås
Grønsagerne renses og hakkes fint
Løget ristes klart i olie
Tomaten tilsættes og ristes i 5 min.
Øvrige grønsager tilsættes og retten snurrer 5 min. ved let varme
Tunfisk (uden væde) findeles med en gaffel
Pasta, grønsager, purløg og tunfisk blandes
Dressing hældes over
Tips
Retten blendes til den lille baby.Håber det kunne bruges… *s*
Knus Betina. 😉
Forummet 'Ungmors Tidligere XForum' er lukket for nye emner og svar.