Barns første "kæreste"

Har jeres mødre ikke pinlige historier om jeres første “kæreste” i børnehaven eller lignende?

Min mor elsker at fortælle jeg var kærester med en dreng da jeg gik i VS fordi han kunne tisse på toilettet selv..

Og min “storebror” (har kendt ham hele mit liv og han er som en storebror for mig, dog ikke biologisk) og jeg var kærester hele vores barndom indtil vi begyndte i skole og når folk spurgte om vi skulle giftes svarede vi bare “ja selvfølgelig..”

Jeg havde mit fødselsforberedelseshold på besøg forleden dag og der kom en med hendes dreng Niklas på 7 uger. Ham og Maja kunne ikke få øjnene fra hinanden og de smilede og maja grinede hele tiden.. Pludselig tog han fat i hendes fod og Maja fik fat i snoren til hendes bukser 😮 Det synes mødrene lige var tidligt nok, så da vi skilte dem ad begyndte de begge at græde.. Hehe, mon Maja har fået en lille ven? De blev først glade da vi satte dem sammen igen..

Hvad med jer? Har i ikke nogle historier?

katti – som keder sig fanttastisk i dag..