Fora Baby og Barn Blefri, hvordan?
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5436185
    Dhakira
    591 Indlæg

    Dav d’damer (og herre)!

    Min datter der blev 2 år i marts har de sidste 4 måneder virket meget ivrig efter at komme af med bleen. Problemet er bare, at hun er blevet bange for at lave noget på toilettet. Hun gjorde det ellers i starten (både det ene og det andet :super: ) når jeg satte hende der op og hun kom selv og bad om at komme på toilettet når hun skulle tisse, men for ca. 1½ måned siden vendte det på en tallerken. Hun vil overhoved ikke lave noget når hun sidder der, hun græder, siger hun er færdig og hun vil ned…

    Jeg kan se at hun holder det tilbage når hun ikke har ble på., f.eks. var hun for en uges tid siden bad og da hun sagde at hun skulle tisse spurgte jeg hende om hun ville op på toilettet – det sagde hun nej til. Pludselig sagde hun “åh nej” og kiggede ned, og kunne se at hun fik tisset en lille smule. Sagde til hende at hun gerne måtte tisse, men det ville hun ikke. Hun sagde bare at hun ville ud og have en tør ble på og skyndte sig ud af badet… Da hun kom ind og fik bleen på tissede hun.

    Hun har en lille stol som hun bruger til at gå ud og åbne døren, hun tænder selv lyset, slår brættet op, tager bleen af og smider den i skraldespanden, sætter sig op på toilettet, går ned igen og slår brættet ned og skylder ud. Men men men, hun laver ikke noget når hun sidder der. Faktisk når hun kun lige at sætte sig for derefter at rejse sig op igen og sige hun er færdig… Har prøvet at overtale hende til at blive siddende, men hun vil ikke!

    I går lykkedes det så langt om længe at få hende til at blive siddende, men hun ville ikke lave noget.

    Det skal lige siges, at det ikke er mig der er ivrig efter at hun smider bleen, men hun er SÅ træt af den. Hun hiver den af så snart hun kan komme til det (faktisk sidder hun og er ved at tage den af i skrivende stund :fløjter: ) og hun vil ikke have den på igen når hun er blevet skiftet…

    Har i gode råd eller erfaringer med “pottetræning”?

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.