Blev SÅ bange… Ubehagelig oplevelse…

Har haft en rigtig ubehagelig oplevelse i dag, vil lige dele den så jeg “kommer ud med det!” :usikker:

Vi bor i et super villakvarter med mange stikveje. Vores indkørsel er en lang “smal” en hvor der kan køre en bil ind og stå en barnevogn ca på hver side… Altså meget intimt!!!

Sofie sov til middag udenfor vores badeværelsesvindue, i indkørslen. Jeg havde netop været i bad og havde fået tøj på og skulle lige til at åbne vinduet. I det samme kan jeg se en eller anden gå forbi Sofies barnevogn :huh:
Først tænkte jeg at det nok var min far, som arbejder aften denne uge, han kommer ind imellem forbi for lige at sige hej da vi sjældent ses i den uge han arbejder aften! Dog ku jeg hurtigt se at han ikke var høj nok til at være min far, så jeg løb ud til entreen og kigge ud gennem vores glasparti. Jeg når lige at se ryggen af en meget ulækker mand :ohmy:

Han har retning lige imod vores garage hvori der står bl.a. en Oddervogn, en snefjerningmasking, klapvogn, diverse cykler osv…
Jeg åbner døren og råber “hey, hvad skal du??” Han reagerer overhovedet ikke, går bare videre som om jeg ikke eksisterer… >_< Går efter ham, hen i vores garage, hvor han stiller sig så man ikke kan se ham derfra hvor jeg står. Jeg går lidt til siden og tættere på så jeg kan se ham, han stirrer lige på mig og ser virkelig ulækker ud. Total beskidt og MEGET usoigneret :pukel: Ligner ærligtalt en der ikke har været i bad i mindst 10 uger og ikke har vasket tøj i et år… Altså virkelig ulækker… Jeg siger så “hvad fanden laver du her? Kan du så gå igen… Du har ikke noget at lave her…” Han kigger på mig og så går han ud mod vejen igen. Han mumler noget med at jeg ikke skal blande mig, hvortil jeg svarer at hvis ikke han smutter lige nu, kan politiet meget snart indfinde sig. Jeg “følger ham til døren”, altså ud til vejen så han er væk fra vores indkørsel. Han går over til vores genbo, lurer ind i hans hus fra hækken og går så ind mod hans garage. Jeg råber lige så højt jeg kan “ja du skal sgu da heller ikke gå derind, du skal gå, helt væk…” Han vender sig mod mig og siger så “jeg er født og opvokset i Frederikshavn, men jeg skal nok smutte, jeg håber at hele Frederikshavn blir aflivet, og at du også blir aflivet… Det skal jeg nok sørge for!!!” Jeg blir stående, stiv af skræk over episoden, venter på han er væk fra vores vej og løber herefter ind, bryder fuldstændig sammen i gråd og er bare så ked af det… :græder: :græder: Ringer efterfølgende til kæresten, som er på arbejde 40 km væk, han ber mig ringe til politiet, de sender en vogn ud og kigger efter ham, jeg giver et signalement… Uha en skæmmende oplevelse, sidder faktisk og græder nu hvor jeg skriver den! :græder: Jeg var bare så bange… Og helt alene… :græder: Uha piger, kæresten er til træning nu, igen 40 km fra mig, og jeg sidder under tæppet og er skide bange… Tårerne triller… Ved ikke hvorfor jeg var så “modig” mens det stod på, men lige nu er jeg total en kylling… Gir I ikke et kram?