Du skal bruge følgende:
400 g skært svinekød
1 spsk. olie
3 løg
3 gulerødder
2 peberfrugter
125 g champignoner
1 dl vand
4 spsk. kinesisk soja
Evt. 1 tsk. maizena
2 ds bønnespirer (800 g)
4 dl Jasmin ris
Salt og friskkværnet peber.
Du skal gøre følgende:
Skær kødet i 3-4 cm lange strimler.
Varm halvdelen af olien på en pande og brun kødet heri, til det er mørt.
Pil løgene og rens gulerødder, peberfrugter og champignon.
Skær løg og champignoner i skiver, gulerødderne i tynde bjælker og peberfrugterne i strimler.
Tag kødet af panden.
Svits grøntsagerne i resten af olien, til de er møre.
Tilsæt kød, vand og kinesisk soja.
Vend bønnespirerne i og varm det hele godt igennem.
Jævn evt. lidt med maizena rørt ud i lidt koldt vand.
Smag til med salt og peber.
Serveres med ris og stil også kinesisk soja på bordet, til dem der gerne vil have det lidt stærkere.
Efterlad en kommentar