-
ForfatterIndlæg
-
21. maj 2007 kl. 10:24 #5356398
Anonymous
51552 IndlægHej tøser.
ja jeg er så ked lige nu og er bange for at det her ender med det helt store BUM..
hvem skal Naja bo ved? det var hele tiden aftalen at hun skulle bo ved mig, men kim vil no også have Naja til at bo ved sig, det kan jeg da godt forstå.. men det vil jeg også.. jeg føler det SÅ forket at hun (hvis det blev sådan) ikke skal bo ved mig, hendes mor.. 😥
hold op hvor er det hårdt.. kim er SÅ ked af det og siger at han ikke kan leve uden hende og hvis hun skal bo ved mig så kommer han hver dag og ringer hver dag.. jeg er måske lidt hård på det punkt for jeg har ikke lyst til at han kommer hver dag.. i starten må han da godt men hvad med når/hvis jegh finder en anden..?
måtte lige ud med det her.. og hvad siger i til at barnet bor ved faderen evt til hun skal i børnehave..?? detv ar hvad kim sagde og evt kunne se som en mulighed.. jeg synes bare det er syndt at hun skal blive 3 år og så flytte et andet sted hen.. nuer hu ikke så stor at hun opfanger tingene på samme måde jo.Tak fordi i læste.
knus Carina
21. maj 2007 kl. 11:53 #6145870Annamor
1793 IndlægPersonligt ville jeg aldrig kunne give slip på mit lille barn og lade det bo hos sin far.
Det ville kun komme på tale hvis jeg havde nogle omstændigheder der gjorde at jeg ikke kunne passe mit barn ordentligt.Jeg tror ikke det er sundt at lade hende bo hos faren og derefter flytte hende et år efter.
Jeg synes I skal sætte Jer ned og tale stille og roligt om det, og kigge på følgende:
Hvem har mest plads til hende?
Hvem har mest tid og arbejdstider der passer til et lille barn?
Hvem er hun mest knyttet til? (hvem har taget sig mest af hende indtil nu)
Hvem bor tæt på institution?
Hvem har bedst netværk som kan tage over hvis der er brug for hjælp?
Kan I samarbejde?
Kan I hjælpe hinanden i pressede situationer?Det er bare eksempler, men godt at få vendt med hinanden, og måske kan det hjælpe Jer til at få et bedre overblik over situationen, så følelserne ikke får lov til at være den afgørende faktor.
Jeg synes også at I skal lave en aftale med statsforvaltningen, de kan helt sikkert også hjælpe med at få styr på det hele og til at tage den rigtige beslutning.
Husk at det ikke er Jeres datter der skal tage hensyn til Jeres behov for at se hende, men Jer der skal tage hensyn til Jeres datter, og sørge for at hun får en hverdag som er tryg og rolig, uden for meget forvirring.
Knus
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.