-
Indlæg
-
Hvad er jeres holdning til at børnene kalder en stedforældre for far/mor, når de ser deres biologiske far/mor samtidig… ???
Spørger da jeg ser rigtig mange efterhånden der kalder deres stedforældre for far/mor, og de så samtidig ser deres rigtige forældre..
Min personlige holdning er det er en smule farligt, for valgte mit barn fx at kalde J for far, og J en dag valgte at gå sin vej, har han ingen forpligtigelser overfor Alex, og derved har han jo mistet en “far” og ikke bare en J…
Derudover synes jeg måske det er lidt at træde på den anden part (altså den anden forældre) idet det jo er den rigtige far/mor – jeg ville da blive utroligt ked af det, hvis Alexander kaldte sin papmor for mor.. Og det er også årsagen til at vi har gjort meget ud af at J herhjemme IKKE er far, men ligeså god som far, dog bare med andet navn… I starten var det selvfølgelig lidt svært for ham at forstå, men nu har han helt styr på det
Til jer der mener det er helt forkert at kalde andre end sine biologiske forældre for mor og far, vil jeg gerne lige høre jeres mening om det her:
Min biologiske far smuttede fra min mor (og mig), dengang jeg var 9-10 måneder gammel..
De havde så aftalt at han stadig skulle se mig og havde da også aftalt faste samværsdage, men stort set hver gang syntes min far det var lidt sjovere at tage i byen med vennerne end være sammen med sin datter, så min mor sad hele aftenen og ventede på ham uden at høre det mindste fra ham..
Da jeg så var omkring 2 år mødte min mor “min far” (ham jeg kalder for far nu), og da han så havde fungeret som far for mig i noget tid, og ham den anden stadig ikke udviste den vildeste interesse skrev min mor et brev til ham, hvor hun bad ham holde sig væk.. Hun syntes det var bedst på den måde inden jeg blev stor nok til at forstå hvad det hele drejede sig om, og måske gik og glædede mig til at se min far (som jo så måske alligevel ikke engang gad ringe og sige han ikke havde tænkt sig at komme).. Hun hørte aldrig noget fra ham siden!!!
I starten kaldte jeg naturligvis “den nye far” ved navn og min mor blev gravid med min lillebror..
Den dag min bror skulle døbes skulle mine forældre også giftes og på deres bryllupsdag kalde jeg “min far” for far for første gang..
Selvom jeg kun var 5 år husker lige så tydeligt første gang jeg sagde det ord til ham!! Jeg følte lidt, at nu hvor de var blevet gift havde jeg fået en far, for det havde jeg jo aldrig oplevet at have tidligere…
Synes I også det er meget forkert, at jeg begyndte at kalde “min far” for far??? (vil med vilje ikke kalde ham stedfar, for det føler jeg bestemt ikke han er)..
Han har været der for mig lige siden og sidste år adoptere han mig også.. Så nu er han også min far officielt set 😀
Riamusen – Self er det noget HELT andet når den biologiske far ikke er inde i billedet mere 🙂 Så synes jeg det er godt at du har dig en far!
Men nu tror jeg også spørgsmålet lød på, hvis den biologiske far (eller mor) stadig ser sit barn .. 🙂 Så er sagen jo en anden…
Riamusen… – Synes bestemt at det er ganske fint, og ok at du kalder den “nye” for far… Det er jo dét han er for dig, og det er den rolle han udfører for dig…
Jeg har det sådan, at er forældrene skilt, og stadig er der for barnet osv, er det dem der er far og mor, og deres evt. kærester kaldes ved navn.
Hvis én af forældrene svigter, og der kommer en anden ind i billedet som virkelig er der for barnet, som var det personens eget barn, synes jeg det er okay, at den nye bliver kaldt mor/far. – hvis den biologiske er ude af billedet….
Jeg har det sådan, at den der udfører rollen som mor / Far, også fortjener at blive kaldt det, hvis barnet har lyst til det….
Riamusen: Nej, det er ikke forkert, for du ser ikke din bio. far og derved ser jeg ham den nye som far for dig..
Men kan altså godt blive forarget overfor folk der lader deres børn kalde en anden for far/mor, når de jævnligt ser deres egen bio. far fx…
Melike kalder Hassan for far og sin “rigtige” far for baba (far på tyrkisk). Hassan har været i hendes liv siden hun var et par måneder gammel og har fungeret som en far for hende, da hendes egen far ikke rigtig gad hende. Hassan er hendes far, også selvom at han jo ikke er det biologisk. Derfor synes jeg at det er helt naturligt at hun kalder ham for far. At hendes far så nu efter 1½-2 år er begyndt at ville se hende, ser jeg ikke som et problem. Synes ikke at en mand fortjener titlen som far, bare fordi at han har “afleveret klatten”, Melikes far er ham som hele tiden har været der for hende, ham der vil gøre alt for hende og ham der altid vil være der for hende – og det er Hassan.
20369 IndlægMine børn har én mor og én far (omend han er et fjols men det er en anden sag), og selvom jeg har en “ny” kæreste, så vil han aldrig blive deres far, selvom han rent praktisk fungerer som en far for dem. De er fuldt ud klar over hvem deres far er, selvom han mere fungerer som en legeonkel for dem, end som en far.
Jeg ser på det på den måde, at de har en far der hygger sig med dem og tager dem med i Legoland og den slags. Og så har de en bonusfar – som de KUN kalder ved navn – der har valgt at være forælder for dem og tage det store ansvar det er, at tage to børn til sig, og opdrage dem på lige fod med mig.
Så i mine øjne kan man sagtens være far rent praktisk, uden at blive kaldt far og være det biologisk.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.