-
Indlæg
-
Ja hvordan er jers opdragelse??
Er den hård og fast? eller blid og løs hvis man kan skrive den sådan.
Personlig er jeg en blandning. Jeg lader min søn gøre en masse ting men når han når min grænse ve dhan også at så er det slut.
Det er ikke hver dag han må de samme ting. Fx hvis jeg en dag er i humør til at tegne med tusser kan vi gøre det. Men det betyder ikke vi skal gøre det dagen efter.
Eller hvis vi hopper og danser til musikken den ene dag behøver det ikke betyde vi skal gøre det samme dagen efter.
Hva er Jeres holdninger til denne debat?? 🙂
hård og fast hvis det skal puttes ind under én af de to kategorier.
Jeg råber aldrig af min datter, det er slet slet ikke nødvendigt. Forklarer det stille og roligt hvis hun gør noget hun ikke må osv og det kan hun sagtens forstå og retter sig efter det. Hun får masser af kærlighed selvom min opdragelse måske er “hård og fast” men jeg har meget strenge forventninger til hendes adfærd, derfor er jeg ikke til frie tøjler. Når hun bliver lidt ældre bliver det selvfølgelig lidt noget andet, men den tid den sorg/glæde. Det er i hvert fald det der fungerer bedst herhjemme 🙂 uopdragne unger irriterer min blindtarm noget så grusomt når jeg er ude og synes generelt der er mange forældre der slækker alt for meget på opdragelse og kaster bolden videre til institutionerne, skam jer! Heldigvis er der jo stadigvæk en masse supermødre (specielt her på UM ;)) som forstår at opdrage deres børn 🙂Jeg ved ikke lige under hvilken af de to kategorier jeg vil putte min opdragelse. Nogen steder hård og fast og andre steder blid.
Jeg er ikke den der kommer farende hvis han faler og slår sig. Jeg ser om det er slemt og hvis det ikke er det ja så bliver der sagt op igen. Han vil så gerne have man puster og kysser og det er også helt fint men så må han komme hen til mig.
Jeg holder øje med hvad han laver og laver han noget hvor han kan slå sig (ikke når det kommer til at komme slemt til skade) ja så får han af vide han skal passe på for han kan slå sig og ja står han på sin stol så får han af vide han skal passe på for han kan falde ned og ja falder han så har han lært af det. Lydere hårdere end hvad det er. Men jeg pylre ham ikke. Jeg er af den opfattelse at det er de små knops der er med til at lære børn hvor deres egne grænser går og ja som man siger: Brændt barn skyr ilden 🙂
Jeg vælger mine kampe med omhu og tager situationen i betragtning om hvor striks jeg skal være. Nogen dage jamen så er den meget striks, men giver plads til blidere dage hvis der har været meget påstyr omkring ham.
Når han bliver ældre ja så bliver det ikke mig der giver ham lov til at gå gennem byen med en øl i hånden i en alder af 13 år. Hader selv det syn.
der er vi meget forskellige her hjemme, Thomas er meget bestemt og til tider synes jeg for hård i sin opdragelse over for pigerne, jeg ligner min mor, på det område, jeg er mere til at snakke med dem stille og rolig uden at råbe af dem.
de ved hvor min grænse går og når jeg har sagt stop, så mener jeg det og de ved også at et nej er et nej.@tdals wrote:
Jeg ved ikke lige under hvilken af de to kategorier jeg vil putte min opdragelse. Nogen steder hård og fast og andre steder blid.
Jeg er ikke den der kommer farende hvis han faler og slår sig. Jeg ser om det er slemt og hvis det ikke er det ja så bliver der sagt op igen. Han vil så gerne have man puster og kysser og det er også helt fint men så må han komme hen til mig.
Jeg holder øje med hvad han laver og laver han noget hvor han kan slå sig (ikke når det kommer til at komme slemt til skade) ja så får han af vide han skal passe på for han kan slå sig og ja står han på sin stol så får han af vide han skal passe på for han kan falde ned og ja falder han så har han lært af det. Lydere hårdere end hvad det er. Men jeg pylre ham ikke. Jeg er af den opfattelse at det er de små knops der er med til at lære børn hvor deres egne grænser går og ja som man siger: Brændt barn skyr ilden 🙂
Jeg vælger mine kampe med omhu og tager situationen i betragtning om hvor striks jeg skal være. Nogen dage jamen så er den meget striks, men giver plads til blidere dage hvis der har været meget påstyr omkring ham.
Når han bliver ældre ja så bliver det ikke mig der giver ham lov til at gå gennem byen med en øl i hånden i en alder af 13 år. Hader selv det syn.
sådan gør vi også her 🙂
Vi er nok ret hårde i opdragelsen af pigerne. De ved hvor grænserne går og hvad de må og ikke må.
Vi går meget op i manerer og at man kan sidde pænt ved bordet og sige tak osv…
Føler vi er ret hårde måske fordi min bedste veninde som vi er meget sammen med er meget meget blød i sin opdragelse så kommer jeg nok til at synes jeg er hård.
Der med ikke sagt at vi ikke kan fjolle og lege osv for det gør vi hver dag men pigerne har respekt for os og ved at et nej er et nej og det er meget vigtigt for os.
Vi tror ikke på trusler men har regler der træder i kraft hvis man gør noget man lige har fået afvide at man ikke må.
Vi er begyndt at opdrage lidt, men ik så meget endnu som det bliver. Så skriver mest om hvordan jeg gerne vil have det bliver.
Vi vil opdrage nogenlunde fast. Man sidder pænt ved bordet, man spiser op hvis man selv har øst op, man bliver siddende til alle er færdige. Er man ude og spise skal der ikke løbes rundt som om restauranten var en legeplads, og man taler i et normalt toneleje. Det er der alt for mange forældre det ik har styr på. Jeg får fnat af det, når vi andre er ude for at have en hyggelig aften.
F.eks til jul er der ikke gave oppakning før alle andre også skal pakke gaver op. Det må børnene lærer.
Jeg vil også holde mig til sjældent at give mine børn noget når de er ude, da de ik skal plage en masse.
Slik, sodavand, chips osv. er ikke hverdagskost. Det får man ved festlige lejligheder, når vi måske er på besøg hos andre. Så vil vi nok også indføre lidt fredags slik. Mange børn får alt for meget, og de opfører sig jo nogen gange som rene damp børn pga. den sukkerrus de render rundt i.Vi er ikke pyldrede, og når Liv falder og slår sig, venter jeg altid lige lidt før jeg tager hende op. Nogen piver hun lidt men det stopper hurtigt, og er bare for opmærksomhed, som jeg så ikke giver hende. Men slår hun sig virkeligt og græder rigtigt, så tager jeg hende også op og trøster hende.
Mine børn skal have masse af kærlighed, men samtidig ikke være forkælede og vide hvor skabet står. 😀
Åh ja det glemte jeg helt.
At herhjemme bliver der også gjort meget ud af at der bliver sagt be om når der er noget han gerne vil have og tak når han får noget.
Samt der skal siges tak for mad inden han går fra bordet.
Og gør man noget forkert som at slå et andet barn skal der enten siges undskyld eller også skal der trøstes.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.