Fora Tips og Gode Råd Bog anbefales (Babykalenderen)
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5397595
    Montana
    349 Indlæg

    Hej piger!

    Jeg fik lige lyst til at anbefale en bog, eller rettere en kalender, som hedder “Babykalenderen”, som jeg var virkelig glad for det første år i min datters liv. Det er en kalender/bog, som er bygget op som kalender med en masse gode råd og tips til nybagte forældre. Den er velegnet til at skrive barnets udvikling ned, holde styr på amning og notere om man har husket D-vitamin og knibeøvelserne! Og samtidig giver den løbende gode råd, som er tilpasset barnets udvikling (i takt med tiden går)…

    Jeg fik den da min datter var 8 uger og skrev religiøst i den resten af hendes første år. Derefter købte jeg “Tumlingekalenderen”, som er den tilsvarende bog til barnets andet år. Den bruger jeg nu. Hver uge skriver jeg lidt om hvad vi har lavet, hvad hun kan nu og så skriver jeg bagi hvilke ord hun nu kan sige osv… Jeg er vildt glad for de her kalendere og tror de bliver dejlige at have senere (som minder om denne tid).

    Nå, men vil bare anbefale den, da den er et hit og også meget velegnet som barselsgave (har selv givet den til min kusine, som har været lige så glad for den som jeg).

    (Jeg ved ikke helt om man må lave “reklame” på denne måde, men jeg tror det da (?) og prøver og undskylder mange gange hvis det er imod reglerne!)

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.