Vi er ved at planlægge at ændre vores kontor og soveværelse, så hvis jeg skal være ærlig, har jeg den sidste dags tid siddet mere med næsen i boligmagasiner end mit speciale for at få inspiration :griner: Det bliver nok først en gang i sommer, vi for alvor kommer i gang, for vi skal både have pengene og tiden til det. Men hvor er det fedt med projekter!
Min mandse synes, at kontoret er blevet alt for tøset, fordi jeg har sneget lilla og guld ind i lange baner, så nu har jeg lovet at fjerne det igen og give plads til at hans maskuline ego ikke bliver kvalt i alt mit tøselir 😉 :fløjter: Vi planlægger at male parketgulvet (som har set bedre dag) i en lys farve og så skal vi have købt en vitrineskab fra IKEA til opbevaring af alle vores studiebøger. Desuden vil vi lede efter noget kunst til væggene 🙂
I soveværelset har jeg planer om at lave min egen sengegavl betrukket med fed grå silke. Jeg ved lige hvordan den skal se ud og vil lave den på en god vens værksted, der har alt hvad der skal til 🙂 Desuden vil jeg sætte nyt tapet op i mut tøsehjørne og vi skal have nyt sengetæppe, da det andet er ved at gå op i linningen. Farvepaletten bliver støvet grå, lavendellilla og douche blå, så det bliver fredfyldt for øjet. Og så har jeg fået lov til at gå lidt tøseamok derinde, så længe kæresten kan få rene linjer i kontoret 😛
Hvad har I af boligprojekter og smid gerne både beskrivelser og billeder, så der er mulighed for gensidig inspiration 🙂