-
Indlæg
-
Er det bare mig eller er der et enormt tabu omkring englebørn? Et tabu skabt af stort set alle andre end engleforældrene selv.
De engleforældre jeg kender blir snarere glade over at man spørger ind til det og nævner deres børn, end hvis man bare undgår emnet.
Så denne tråd er til jer med englebørn! Del jeres tanker, følelser, erfaringer og savn! Og har I lyst til at vise billeder herinde, er denne tråd også til det! Det skriver jeg her, så folk der evt. vil føle sig stødt af det allerede nu kan vende om og gå ud af tråden igen!
Og jer der føler tabuet og har svært ved at spørge ind; gør op med det og prøv at stille de spørgsmål I går med, men ikke tør stille! Engleforældrene vil næsten med garanti være glade for det! (er min erfaring)
Og så vil jeg gerne understrege at denne tråd ikke er til at kritisere, dømme eller ytre et evt ubehag over emnet i! Hvis I ikke føler I har noget at skrive i denne tråd der er af anden grund end at I lige føler I vil ud med en “mening”, så vil jeg bede jer holde den for jer selv!
Jeg vil ha en god tone i den, for det fortjener de små engle altså! De har ikke valgt at blive taget for tidligt, de fortjener i det mindste den respekt! 🙂
Super smuk tanke. Vores små engle fortjener at blive mindet og ikke mindst talt om. Det er er utrolig svært emne at tage hul på, da mange ikke kan sætte sig ind i den sorg som vi engleforældre må gå igennem.
jeg håber ihvertfald at engleforældrene her på siden vil komme med en præsentation af deres engle, hvad der skete og hvordan de er kommet videre 🙂
Jeg vil gerne fortælle lidt om vores engle.
Det var først ved gennemscanningen i uge 20 at man fandt ud af at vores lille pige ikke kunne leve uden for min mave, da hun havde en alvorlig hjertefejl. På 5 dage brød vores verden sammen. Vi var til scanning om tirsdagen og om lørdagen skulle jeg sættes igang og føde hende. Hun kom til verden lørdag aften kl. 22. Hun var det smukkeste lille menneske, så fin og lille, hun manglede kun at vokse sig stor og stærk<3.
Det er utrolig hårdt at skrive om og følelserne vælter bare frem.
Om søndagen blev hun velsignet af en præst og Vi ville selv stå for begravelsen og fik hentet en kiste og hun blev lagt i den med bamser og breve og tegninger.
Vi kørte hende selv i kapellet.Hun stod efterfølgende i kapellet på kirkegården indtil begravelsen. Hun blev begravet på en børnegravplads ved siden af en masse små engle, så hun er aldrig alene, i den by hvor vi bor. Hendes navn er Emma og hun er også blevet indskrevet i kirkebogen så hendes søskende altid kan gå tilbage og finde hende. Det betyder så meget. Hun har den smukkeste lille have og vi nyder at komme der og mindes hende.
Hjemme har vi en mindehylde med bamse, tegnet billed af Emma og hendes hånd og fod aftryk. Hun bliver nævnt dagligt og vil altid være en del af vores lille familie. Hun har en storesøster som snart bliver 3 år og så venter vi jo lillebror med termin i august.
Håber i fik lidt ud af at læse min historie om vores engel Emma<3
Emma, altid elsket, altid savnet, aldrig glemt.
@Gøltrolden wrote:
jeg håber ihvertfald at engleforældrene her på siden vil komme med en præsentation af deres engle, hvad der skete og hvordan de er kommet videre 🙂
Personligt er jeg først kommet videre efter jeg blev gravid igen. Det har/er været rigtig hårdt og man er bare utrolig bange for at noget er galt. Er heldigvis blevet taget godt om på sygehuset og lægen og får alle de undersøgelser og scanninger som jeg har behov for og får det stadigvæk, så jeg føler mig i trygge hænder. Man lærer at placere sin engel i hjertet, sorgen vil dog altid være der, derfor er det rart at få talt/skrevet om sin engel.
Thumbs up, super godt initiativ 🙂
Jeg vil gerne høre om jeres engle! 🙂
Og et stort kram til alle der har mistet – det er jo enhvers mareridt.
Jeg støtter op om denne tråd. Jeg vil meget gerne høre om alle jeres små engle, ligeså vel som om jeres levende børn. Jeg ELSKER børn og kan slet ikke få nok af små detaljer om dem.
Jeg tør godt stille et spørgsmål til jer engleforældre (jeg har mange på lager): Hvem var med til jeres børns begravelse? Og var det passende?
Nu tænker jeg jo meget på min veninde Lillesnille og jeg vil gerne med til begravelsen og evt. smide en lille ting ned i graven. Ved bare ikke om det er for grænseoverskridende når jeg “kun” er en veninde…
mpreza: Sidder med tårer i øjenkrogen.. Hvor lyder det til at have været frygtelig svært, men det lyder også til at I fik det vendt til noget meget smukt..
tusind tak for din historie, Pia!! man kan virkelig mærke smerten! 🙁
kæmpe kram til jer! ingen burde gå den slags igennem!
synes det er en rigtig god ide med sådan en tråd.
mpreza: synes det er rart at hører hun er i jeres daglig dag, og at hun har en fin lille have. 🙂 er sikker på hun så rigtig sød ud. 🙂
Jeg har selv en storesøster som har to små engler.
her hjemme gør vi meget ud af at fortælle vores børn at de to tydligste stjerner på himlen er Jeppe og Caroline.
Dog er jeg ikke særlig god til at snakke med min søster om dem, da jeg bliver så ked af det, for hun sidder altid med tårer i øjnen når vi snakker om dem, men på den anden side siger hendes kæreste også hun er glad når vi snakker om dem. så synes det er meget svært, men arbejder virkelig selv på at blive bedre til at snakke om de små engler, selvom man er bange for at såre forældrene endnu mere.så alle jer engleforældre, jeg vil elske at hører om jeres små engler. 🙂
Smuk tråd Gøl og virkelig god idé.
Det er bare så vigtigt at få fjernet den frygt og skræmmescenarie mange har omkring dette tabu emne..Jeg vil meget gerne høre om de smukke engle og familierne <3
Super godt med en tråd…
Vil meget gerne høre om jeres små engle og ville ønske det vil falde mig mere naturligt, at spørge ind til dem… Men er SÅ bange for, at gøre forældrene kede og få dem til, at savne….Kram til alle engle familier
@Missunshine wrote:
Jeg tør godt stille et spørgsmål til jer engleforældre (jeg har mange på lager): Hvem var med til jeres børns begravelse? Og var det passende?
Nu tænker jeg jo meget på min veninde Lillesnille og jeg vil gerne med til begravelsen og evt. smide en lille ting ned i graven. Ved bare ikke om det er for grænseoverskridende når jeg “kun” er en veninde…
Ved vores engels begravelse var kun den nærmeste familie og en rigtig nær veninde med, det betød meget for mig. Der blev kaster roser ned i graven efter kisten en for hver person som var med.
@Gøltrolden wrote:
tusind tak for din historie, Pia!! man kan virkelig mærke smerten! 🙁
kæmpe kram til jer! ingen burde gå den slags igennem!
Tak, det betyder så meget.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.