Da Sol kom til verden+billede

Da jeg selv har nydt godt af at læse andres fødselsberetninger skal i også have min at nyde godt af 🙂

Kære Sol

Jeg vil prøve at skrive lidt ned om fødslen af dig imens den stadig er forholdsvis frisk i hukommelsen.

Tirsdag d. 14/6 2011 skulle jeg møde på jordemoderstuen til igangsættelse da du ikke syntes du skulle ud til tiden, jeg var den dag 41+3, dvs. 10 dage over termin.
Jeg fik kørt en kurve, målt blodtryk og undersøgt indenvendig. Jeg var ikke åbnet nok til at hun kunne tage vandet, så jeg fik klokken 12.00 ca. lagt en stikpille som jeg skulle ligge med i en time.
Jeg får nogle småveer i løbet af den time og tænker flere gange at nu må det ske idag. Men jeg bliver hurtig skuffet da veerne stopper efter den time.

Vi kører hjem og jeg beslutter mig for at tage en lur i tilfælde af at fødslen skulle ske i løbet af natten.
Klokken 15.00 vågner jeg og skal tisse, går på toilet og pludselig kommer der en kæmpe ve så slem at jeg er ved at falde af toilettet af smerte. Jeg forsøger mig med et bad da varmt vand skulle hjælpe på smertern, – det hjælper dog ikke en fis på mig. Din far kommer og tager tid på veerne, der er 45 sekunder imellem og de varer ca. 1 min. Vi beslutter os for at kører på fødegangen på trods af vi først skal møde dernede klokken 18.00 til tjek.

Klokken 16.00 ankommer vi til kolding sygehus. Jeg må sige der pludselig er rigtig lang vej ned til fødegangen når man tror man skal dø 🙂 Vi går op af gangene og møder flere der tilbyder mig en kørestol, men kan ikke snakke pga. veer og smerte og når jeg er vefri tænker jeg kun på at gå for at komme så langt så muligt inden den næste ve overmander min krop.
Halvvejs møder vi en portør der river den nærmeste dør op løber ind og kommer tilbage med en kørestol som jeg bliver bordret i. Han halvvejs løber ned mod fødegangen, på et tidspunkt siger han “du må endelig sige til hvis det går for stærkt” hvortil jeg bare svarer “du løber bare alt det du kan!” hvorefter han pænt forklarer mig at det var faktisk til den stakkels far der sakkede bagud.
Han kører mig ind på fødegangen hvor jeg prøver at forklare at det ikke er der hvor jeg skulle være, for jeg havde en tid til tjek inde på jordemoderstuen. En sød jordemoder henter mig dog ind på en fødestue hvor hun vil tjekke mig. Klokken er nu 16.30. Hun undersøger mig, jeg er 4 cm åben og har en lang livmoderhals, så hun mener der er lang vej endnu. Jeg siger pænt til hende at så vil jeg faktisk meget gerne bede om en epidural, og det kan kun gå for langsomt. Hun mener så jeg lige skal have en klyx og så kan vi snakke bedøvelse bagefter. Jeg får klyx og går på toiletttet hvor jeg bruger 10 min for mig selv imens hun skriver journal.
Jeg går ud fra toilettet men må hurtigt tilbage da det presser igen. Johnny råber inde fra fødestuen om jeg allerede har presseveer hvortil jeg svarer “sgu da nok ikke når der kommer lort med vel”. Jeg vasker mig men presser stadig hver gang jeg får en ve. Det opdager jordemoderen så og jeg bliver beordret ind på briksen til undersøgelse, hun undersøger mig og siger “den epidural kan du godt skyde en lang pind efter, for der går ikke længe så er du mor til 2” Hvortil jeg tænker lidt for mig selv at hun skulle bare vide hvor lang tid jeg brugte på at presse Freya ud, og vidste hun det ville hun ikke sige sådan. Jeg begyndte derfor at forberede mig mentalt på at nu kom den hårde del hvor jeg skulle presse i 1½ time.
Undersøgelsen viste at jeg var nu helt åben men mangler dog en kant, så jeg skal gispe mig igennem gud ved ikke hvor mange presseveer, og ærlig talt er det det værste jeg nogensinde har prøvet og jeg var bestemt ikke særlig god til det.

Klokken 17.07 får jeg lov til at presse med, på 2 presseveer kommer hovedet ud, de næste 2 sker der ikke rigtig noget ved. Det viser sig at du sidder fast men det ved jeg endnu ikke noget om på det tidspunkt.
Jordemoderen siger til mig at nu skal vi arbejde sammen og det er vigtigt jeg gør som hun siger. Jeg presser i små ryk imens hun river med samtidig hvilket gør at du kommer ud på 1 presseve, der er klokken 17.16.
Du kommer op til mig med det samme, du er livløs og meget blå. Du bliver afnavlet og hurtig taget væk fra mig. Pludselig var hele rummet fyldt med børnelæger og flere jordemødre.
Der får jeg så at vide at du havde siddet fast og at det var derfor du var livløs og blå. Du fik ilt i ca 10 min. hvorefter du kommer over til mig. Imens du ligger og putter ved mig føder jeg moderkagen og bliver syet. På trods af den hårde fødsel sprækkede jeg kun meget lidt, og det krævede kun 1 enkelt sting. Jeg priser mig lykkelig for hindbærblade the 😀

Jeg har aldrig nogensinde været så bange i mit liv som da jeg fik dig op på brystet, en blå/bleg og meget livløs baby. Det var den bedste følelse da jeg hørte dit skrig ovre ved børnelægen.

Farmand har optaget at du kom til verden, hvilket har været meget stort for mig at se efterfølgende. Desuden også meget skræmmende da det pludselig bliver meget tydeligt for mig at du sad fast og hvor hårdhændet jordemoderen var for at få dig ud.

Nu ligeknap en uge efter er du ikke blå mere, det forsvandt efter et par dage, dine øjne er dog stadig meget røde, men også det er blevet meget bedre. Du ligner din søster på en prik og jeg omtaler dig tit som Freya ved en fejl 🙂

Du vejede 4610 g og var 55 cm lang, så du var en stor baby og jeg priser mig lykkelig for at jeg ikke skulle gå en uge mere som jeg gjorde med din søster 🙂

Men alt i alt var din fødsel en meget god oplevelse på trods af det kun tog 2 timer og 16 minutter fra start til slut.

Mange knus og kys fra din mor :love:

Og et billede af vidunderet