Dårlig, fødselsberetning.

Fødselsberetning:

Havde termin d.7.februar.
Havde lang tid inden fået at vide at jeg sikkert ville føde før tid, så hun muligvis blev et julebarn eller nytårsbarn.. Men det havde Mynthe åbenbart ikke tænkt sig at blive.
D.8. Februar, stod jeg op om morgenen og tog min yndlings t-shirt på under graviditeten, fordi jeg tænkte den måske brang held til at få gang i veerne..
Var inden overbevidst om at hun ville komme ud enten d.8. eller d.10.

Hele morgenen havde jeg nogle meget kraftige plukveer med en 1/2 time til 2 timers mellemrum. Omkring kl.12 begyndte de at komme fast med en halv times mellemrum. Da kl. var 18.30, satte vi en film på, men nu kom veerne med 10 mins mellemrum. Jeg troede det bare var plukveer, ligesom jeg havde haft siden 4 mdr. For synes ikke de gjorde nok ondt.

Da de havde været sådan i ca. to timer, begyndte jeg at tro på det var veer. Men jeg ville ikke sige det til min kæreste, da jeg var bange for at det bare ville gå i sig selv.

Men da kl. var 22.30 kunne jeg åbenbart ikke skjule at jeg sad og kiggede på uret hele tiden. R spurgte om jeg havde veer og det var jeg jo ret sikker på. Da kl. var 23.00 blev vi enige om at gå i seng, for at få noget søvn. Da jeg kom ned at ligge tog veerne til og R tog tid på dem, der var nu 7min imellem og var taget til i styrke.

Da jeg gik på toilettet havde jeg tydelig tegnblødning. R var faldet i søvn igen. Jeg vækkede ham for at sige det og han besluttede at holde sig vågen sammen med ham, for jeg kunne ikke sove. Da vi stod op igen var kl. 01.30 og der havde nu været 4-5 min imellem veerne i en time. Vi satte os til at spille xbox og satte den på pause, hver gang jeg fik en ve.

Nogle af veerne var der kun 1-2 min imellem. Da kl. var 4 og alle veerne var mellem 1-2 min, mente R at nu skulle vi altså ringe. Men jeg synes ikke det gjorde specielt ondt og ville absolut ikke sendes hjem igen når jeg kom ind.
Jeg sagde at jeg ville blive stiktosset hvis jeg ikke var min 5cm åben når vi kom. Da kl. var halv 5 valgte R at ringe til fødegangen, for han var bange for at jeg ville ende med at føde i bilen når vi skulle helt til kolding. Jeg gik ud og vaskede hår og tog nyt tøj på, så jeg ikke så grim ud når jeg kom på sygehuset ::roll::
Jeg havde inden bestemt at jeg selv ville køre til sygehuset (R har ikke kørekort), men havde ikk lyst alligevel, vidste jo ikke om mine veer blev forfærdelige på vejen. Så R ringede til hans far og spurgte om han ville komme og køre os der op. Han bor halvvejs i kolding, men var på til fredericia med R’s søster og så ville han komme bagefter, men det ville nok gå ca. en time.

Da kl. var kvart i 6 ringede R’s far og sagde at han altså lige var kørt hjem igen, for han havde hverken nået at få kaffe, morgenmad eller noget som helst. R forklarede så hvor langt der var imellem veerne, og så kørte han lidt efter. Da kl. var halv 7 kom han og hentede os. Men på vejen havde han da også lige tid til at køre på tanken og købe cola osv. R var ekstremt stresset.

Kl. var 20 min over syv da vi endelig var fremme ved sygehuset. De sagde at vi var længe ventet og gav os fødestue 5. Jeg blev undersøgt og var kun 3-4 cm åben, så blev ret skuffet. Imens gik R’s far og mobbede mig med at jeg skulle huske at smerter kun var en illution. Endelig kørte han hjem igen. Så fik jeg kørt strimmel og mynthe stod rigtig dybt med hovedet.

Toilettet på vores stue var ved at blive renoveret, så der kom gentagende gange håndværkere ind under hele fødslen for lige at se hvor langt de var nået og sådan. R var skide sur over det. Og jeg hilste bare pænt, fordi jeg ikke ville være uhøflig.
Kl 8.00 fik jeg klyx, jm sagde at jeg skulle gå på personale wc’et ude på gangen, og at det ville virke efter ca.2 min efter. Da der var gået 10 min stod hun stadig og snakkede. Og jeg var ved at sprænge. Da jeg kom ud på toilettet gik mit vand 8.15 udover hele gulvet. Selvom jeg burde være ligeglad, blev jeg totalt flov og skyndte mig at finde rengøringsremedier, så jeg kunne vaske og tørre gulvet inden jeg gik tilbage på stuen.

Da kl. var 9.00 fik jeg en ny jm. Hun var rigtig rigtig dum. Hun sagde jeg nu var åbnet 6-7cm og prøvede at skubbe det sidste lidt væk. Jeg kunne ikke huske om mynthe havde sparket det sidste stykke tid. og det blev hun rigtig sur over og skældte mig ud indtil sp sagde at hun skulle slappe lidt af. Jeg havde ikke lyst til at få noget at drikke, men hun sagde at R skulle hente noget og at jeg skulle drikke.

Da hun undersøgte mig igen kl.9.30, var jeg kun 5cm åben og kanten var blevet større. Mynthes hjertelyd var ikke stabil og lå hele tiden omkring de 50. Derfor skulle jeg ligge på sidden. Men kunne ikke holde ud hvis jeg ikke måtte sidde op, fordi det gjorde så ondt at ligge ned. Da kl. er halv 11 er jeg 6 cm åben og mynthes hoved tynger voldsomt ned ved veerne. Jeg vil rigtig gerne i badekar og føde, som jeg havde aftalt ved mine jordemor-besøg. Men det må jeg ikke for jm. Hjertelyden er stadig lav.

Men efter jeg har brokket mig længe, får jeg lov til at komme i badekar, jeg skal bare op inden jeg føder. Da jeg kommer i vandet falder mynthes hjertelyd endnu mere og jeg får presseveer. Jm, bliver mega sur på mig over at jeg ikke er hurtigt nok til at komme op af vandet. Men det gør ekstremt ondt og jeg har svært ved at bevæge mig med presseveer.

Jeg kommer over på briksen og da kl. er 12.50, bliver der kaldt 3 forskellige læger ind og 2 ekstra jordemødre. Der kommer også en narkoselæge. De sætter en elektrode fast på mynthes hoved, fordi hendes hjertelyd ikke stiger. Jeg er mellem 7-8 cm åben, men bliver bedt om at presse med nu, fordi at hun skal hurtigt ud.

Men mine presseveer er begyndt og gå i sig selv igen. kl.13.10, får jeg et vedrop. Jeg er bange for at presse med, fordi jeg er bange for hvor ondt det vil gøre. Mynthes elektrode bliver ved med at falde af og den skal sættes om. (Da hun var født havde hun sår over det hele efter den)

Min jm beslutter at jeg skal have en podendus og begynder at gøre klar og få narkoselægen til at ligge den, uden overhovedet at fortælle mig det. Jeg har fået skrevet i min journal at jeg ingen sprøjter ville have. Så bliver ret fortvivlet og pisse sur over at de bare træffer en masse valg hen over hovedet på mig. Men det ender med at de ligger den, selvom jeg siger nej. De kan ikke få den lagt ordentligt, og lægger den om af 3 gange

Jeg får min ben i benholdere og ilt i en maske. Men hvergang jeg prøver at trække vejret igennem den er jeg ved at kaste op. Til sidst får jeg lov at sidde op og så tør jeg godt presse. Jeg presser ved næste presseve og på ikke engang en halv ve er mynthe født. Hun bliver skudt ud af bækkenet og jeg sprækker fra A-Z.

Mynthe blev født kl.13.30. Hun vejede 3730gram (blev skudt til 2800-2900gram 2 dage før, ved både scanning og jm) og er 53cm lang. Hun bliver født med højre hånd oppe ved hagen, hvor den har siddet i spænd i bækkenet. kl.13.37 kom moderkagen. Jeg begyndte at fryse helt vildt, var stadig våd fra badekarret, blev helt blå og rystede over det hele.

Podendusblokaden virker stadigvæk ikke. JM, skruer op for vedrop og giver mig en ekstra podendus mod min vilje, mens jeg bliver syet. Havde ikke opdaget før der at jeg var sprækket. Så går hun fra stuen og siger hun kommer tilbage inden kl.15, fordi der har hun fri. Jeg må ikke få vedroppet af selvom jeg har født og bliver ved med at have veer, da jm mener det skal løbe helt igennem først og der er ikke engang brugt 1/6 af det endu.
Kort efter hun er gået, begynder min podendus at virke og jeg bliver lam i hele røven. Kl.16.35 kommer der en anden jm og siger at min er gået hjem uden at have været inde ved os. Hun tager mit vedrop og siger hun ikke kan forstå hvorfor jeg skulle have det. Den første jm, har også glemt at skrive i journal om Mynthe har fået K-vitamin eller ej..

Det var alt i alt en rigtig dårlig oplevelse og er rigtig rigtig skuffet over min fødsel..
Synes det var utroligt ubehageligt at være deroppe, fordi alt hvad de foretog sig fik vi ikke at vide, og de aftalte bare ting henover hovedet på os og smed moderkagen ud inden jeg nåede at se den. Hun var hele tiden sur og vrissede af os, og sagde at nu måtte jeg altså godt skynde mig at få født Var ked af oplevelsen længe og græd over det i flere uger når jeg tænkte på det. Men min datter var sund og rask og er helt igennem fantastisk..

Siden da er min sygning gået op 3 gange, hvilket har resulteret i en sværd tarm og underlivsinfektion.. Skal muligvis op og have det klippet op og syet om igen.. Hvilket gør jeg er endnu mere sur på JM.