Fora Fødsel Dato for lillebrors fødselsdag
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5389039
    camillaspang
    288 Indlæg

    Idag var vi så til endnu en kontrol på Hvidovre og vi startede med at få kørt en strimmel, få tjekket blodtryk og urinen.
    Det hele var som det plejede. Ingen forandring.
    Jordmoderen spurgte så hvad vi havde aftalt med lægen sidst, da hun havde svært ved at læse hvad der blevet skrevet.
    Vi forklarede hvad hun havde sagt sidst og hvad den forløbige plan havde været.
    Vi aftalte så at hun ville prøve at se om hun kunne komme til at prikke vandet også ellers tilkalde en læge for at få hans vurdering.
    Men kunne hun det, NEEJ hvad havde vi selv regnet med.
    Livmoderhalsen var næsten helt udslettet men jeg var stadig lukket.
    Så vi satte os ud for at vente på overlægen, som så lige skulle læse min journal før han kom hen til os.

    Han sagde kort at han nu gerne ville finde en tid til et kejsersnit til mig, og forklarede de ting som skulle forklares også med hensyn til at hvis vi skal have flere børn, bliver det også et kejsersnit, da der er for stor risiko pga to kejsersnit.
    Han gik så ind for at finde en tid, men kom med den lidt kedelige nyhed at der først var en tid tirsdag d. 9/12..
    Lidt øv da jeg havde sat op efter at få det i denne uge, men det er dog bedre end bare at gå og vente til jeg er over de 42+0.

    Så nu er der bestilt fødselsdag til lillebror tirsdag d. 9 December 2008. Lidt underlig med en dato på ærmet.
    Men samtidig sagde han at det jo ikke gjorde noget, hvis jeg gik i fødsel af mig selv inden tirsdag, men han tvivlede på at det ville ske.

    Så nu har jeg en tid til informationsmøde på barselsafd på fredag kl 9.00 også tid til kejsersnittet tirsdag kl 9.00.
    Bliver dejligt at få ham til verden.


    Men lige for at komme tilbage til det med at gå i fødsel, har jeg en del niven og jagen nede i underlivet her til aften efter at vi har spist.
    Så hvis det bare ville tage til ville det da være super skønt.

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.