Woah, jeg må sande at jeg er faret vild i tøjjunglen, i særdeleshed i kjoleafdelingen. .. Kan i hjælpe mig videre, piger?
Sagen er den at jeg skal til min kærestes brors bryllup den 18. juni, og jeg ved det er et “fancy event”, så næsten alle kommer i jakkesæt og kjoler. Og her er jeg bare på bar bund altså!
Jeg er en rund pige med ekstra på sidebenene, maven og bagperronen. Som det er nu kan jeg være i størrelsen 50, og størrelse 52 i tøj der absolut ikke har noget stretch. Jeg er igang med et vægttab, så jeg ved ikke hvor jeg ender om en måneds tid, men forhåbentlig ikke med en for stor reduktion på brystafdelingen :/
Mine krav til den ideelle kjole er således;
-må ikke fremhæve mave eller lår på den der klamme stramme måde; jeg behøver ikke imitere rullestegen, kort sagt.
-må gerne have lidt ærmer, eller kunne kombineres med en bolero.
-Ikke for kort!
-helst ikke i skrigende farver, det går ikke så smaddergodt til bleg hud og rødligt hår :/
Ikke voldsomme krav, men der er yderligere begrænsninger.
Jeg bor i Aabenraa og ejer ikke det der fornemme biltransport som alle snakker om. Derfor, hvis det er en fysisk butik, skal den gerne ikke være længere væk end kolding. Webshops er OK.
Og så simpelthen ikke for dyr! Som nævnt er jeg igang med et vægttab, og jeg ville så nødigt smide 1000+ for en kjole jeg nok kun har på en enkelt gang…
Kom piger, er der nogen der har en idé eller fyrre jeg kan forholde mig til?