Det dér med at pege fingre.

Jeg bliver egentlig lidt trist over at se hvor dømmende folk kan være (og ja, jeg har sikkert også været det indimellem).

Hvad er det der gør at man kan sidde og føle sig (fremstille sig) som en meeeget bedre forælder eller kommende forælder, blot fordi man har taget et enkelt valg som åbenlyst var sundere end det valg en anden har taget i en lignende situation.

Men måler da ikke forældreegnethed eller evne til at tilsidesætte egne behov frem for barnets ud fra ET enkelt valg. Det er da en bred vifte af valg, følelser, evner og holdninger der gør at de fleste er den bedste forælder for deres barn.

Og de færreste er perfekte hele vejen over, præcis som de færreste er galt afmarcheret hele vejen over.

Alle har styrker og alle har svagheder.